I dag starter fyrværkerisalget rundt om i landet frem til og med 31. december. Det er dog stadig kun tilladt at affyre fyrværkeri i perioden fra 27. december til og med 1. januar. Men de restriktioner er langt bagefter vores nabolande, og det bør der gøres noget ved, mener Dyrenes Beskyttelse.
– Det har enorme konsekvenser for dyrene, at vi i Danmark har en meget afslappet lovgivning for fyrværkeri. Vi taler om millioner kæledyr, landbrugsdyr og dyr i den danske natur, som potentielt kan opleve stress, angst og anden negativ påvirkning ved affyring af fyrværkeri, som står på over meget lang tid. Stod det til os, så burde fyrværkeri kun affyres af professionelle og kun inden for en meget begrænset tidsperiode omkring nytårsaften, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
I Norge, Sverige, Finland, Holland og Tyskland er det kun tilladt for privatpersoner at affyre fyrværkeri i perioden fra 31. december til og med 1. januar. Og i nogle tilfælde er det endda yderligere begrænset af klokkeslæt, fx fra kl. 18 nytårsaften til kl. 2 om natten.
– Det er meget mere fornuftigt med en begrænset affyringsperiode. Men der bør også ses på selve salgsperioden. De fleste af os kan jo med det blotte øje konstatere, at de to ting hænger nøje sammen, fordi der er mange, som begynder at skyde krudt af allerede fra det kan købes i butikkerne, siger Jens Jokumsen.
Dyrenes Beskyttelse vil gerne have salget af fyrværkeri til privatpersoner helt stoppet og foreslår, at man i en overgangsperiode kan begrænse tidsrummet, hvor der må fyres af, til et vindue på 8 timer fra 31. december kl. 18 til 1. januar kl. 2. Desuden bør salget af fyrværkeri begrænses til d. 29. til og med d. 31. december.
Opbakning til dyr og miljø
En undersøgelse, som Epinion gennemførte for Dyrenes Beskyttelse sidste år, viste, at hele 67 % af danskerne mener, at der generelt bør fyres mindre fyrværkeri af til nytår. Det er særligt hensyn til miljø og kæledyr såvel som vilde dyr, der ligger danskerne på sinde, viser undersøgelsen.
Og det er nemlig ikke kun dyrene, der står til at have glæde af en begrænsning af fyrværkeri, påpeger Jens Jokumsen. Affyringen og fremstillingen af fyrværkeri har alvorlige negative påvirkninger på miljøet. Selve fremstillingen af fyrværkeri har et stort ressourcetræk på kloden, da en del udvindes fra minedrift, og derved kan forårsage ødelæggelser af habitater og naturområder.
– Desuden er alt det fyrværkeriaffald, der ligger og flyder i dagene efter, farligt for både kæledyr og vilde dyr. Hvis dyrene fx sluger det, kan de komme alvorligt til skade, siger Jens Jokumsen.
Uddrag af undersøgelsen
67 % (690) svarer ja til, om der generelt bør fyres mindre fyrværkeri af til nytår. 22 % (224) svarer, at det mener de ikke. 11 % (107) svarer ’ved ikke’.
De mest populære begrundelser for at begrænse fyrværkeri er hensyn til miljøet (47 %), hensyn til kæledyrene (39 %), hensyn til dyrenes i naturen (37 %), hensyn til personsikkerhed (34 %) og hensyn til brandsikkerhed (30 %).
23% (231) svarer, at de har hund i deres husstand. Heraf svarer 45% ja til, at deres hund er bange for fyrværkeri. 49% svarer nej, og 6 % svarer ’ved ikke’.
43 % (437) svarer, at de har kæledyr/hobbydyr i deres husstand. Heraf svarer 2 ud af 3, at de tager særlige tiltag i brug for at skåne deres kæledyr mod larm og fyrværkeri nytårsaften. De mest populære tiltag er, at man undlader selv at fyre fyrværkeri af (30%), tænder musik der camouflerer fyrværkerilyde (29%) og trækker gardinerne for for at skærme mod lysglimt (27%).
Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion på baggrund af i alt 1021 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel. Interviewene er gennemført i perioden 24. september – 7. oktober 2019. Data er vægtet efter køn, alder, region og uddannelse, så resultaterne kan betragtes som repræsentative for befolkningen.
Den gamle danske hønsehund, en af Danmarks nationalracer, er kendt for sin alsidighed som både jagt- og familiehund. Men den er mere end det. Racen formår også at samle mennesker om en fælles passion, hvilket blev tydeligt ved DKK Kreds 4's nytårsskue i Brørup den 5. januar.
Rold Gl. Kro, Danmarks første hundekro, fejrede nytårsaften med stor succes under ledelse af krofatter Jørgen Bak Rasmussen. Gæster og deres hunde nød en aften fyldt med hygge, lækker mad og en særlig atmosfære, hvor alle blev forkælet.
Næsten 300 hunde og hundeentusiaster fyldte Brøruphallerne, da DKK Kreds 4 sparkede det nye år i gang med glimmer, god stemning og tætte bånd mellem hunde og mennesker.
Gitte Morell har skruet ned for opdræt og udstilling, men op for design og detaljesans. Med tøjmærket, CBK, producerer hun suits, der kombinerer bling og bevægelse, og som i dag bæres af udstillere i hele verdenen.
Du kan nu finde alle billeder fra udstillingen i Vejen online.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Fra den 1. juli kan både lokale hundeejere og gæster på Rold Gl. Kro forkæle deres hunde med vask, klip og spa i trygge og rolige omgivelser, og de første bookinger er allerede i hus.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Græsavne kan bore sig ind i poter, ører og sågar øjne på hunden, og lige nu kommer menneskets bedste ven ofte slemt til skade, når den boltrer sig i det danske sommerland.
Hvad kan du gøre hvis din hund får et sår – og hvornår bør du ringe til dyrlægen?
