DKK OPFORDRER: Hold fast i midlertidige aflysninger

01-04-2020 12:15

Bjarke Kirkegaard Nielsen

DKK tager medansvar for, at den gradvise genåbning af Danmark kan starte hurtigst muligt. Derfor appellerer DKK til, at alle hundesportsaktiviteter forbliver indstillet i den kommende periode.

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

”Hold ved. Og hold ud”.

Sådan lød opfordringen fra statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde mandag. Her luftede hun forsigtigt, at en gradvis genåbning af Danmark kan komme på tale, hvis udviklingen i corona-smitten fortsat er under kontrol efter påske.

Derfor kan man nok forvente, at det i den kommende tid begynder at krible endnu mere i arme, ben og hjerne for igen at komme ud i hundelandet til diverse arrangementer, stævner og skuer. Men så nemt skal det altså ikke gå.

Statsministeren lagde nemlig ikke skjul på, at en fælles indsats i den kommende periode vil være altafgørende.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det værste, der kan ske, er, hvis vi slækker på kravene til os selv og hinanden. Vi skal gøre det modsatte, fastslog hun.

Derfor er opfordringen fra DKK ganske klar:

– Fra DKK´s side vil vi fortsat opfordre vores medlemmer, kredse, specialklubber og samarbejdspartnere til at tage medansvar for at hindre coronavirussens spredning og udvikling, så vi sammen kan få statsministerens ønske om en gradvis genåbning efter påske til at gå i opfyldelse. Derfor er vores klare anbefaling, at vi alle i den kommende tid holder fast i den midlertidige lukning af alle vore hundesportsaktiviteter, siger bestyrelsesformand i DKK, Jørgen Hindse.

Så hold på hundene lidt endnu. Alt bliver godt igen, når bare vi husker at vente.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout