Allerede da 2020 begyndte, var der en hund i hvert fjerde danske hjem, og efter forårets hundeboom har endnu flere danskere fået et nyt firbenet familiemedlem. Det betyder, at en stor del af danskerne har en hverdag med hund, som udfordres og forandres af den corona-tid, vi er i – uanset om man har en hvalp eller voksenhund.
Men hvordan kommer man som hundeejer egentlig bedst muligt gennem corona-hverdagen med hjemmearbejde og ændrede rutiner? Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvordan undgår vi, at der opstår knas i partnerskabet med hunden - og hvordan løser vi den, hvis den opstår?
Det har de tre bogaktuelle hundeeksperter, hundefysioterapeut Helle Hoffmann, dyretelepatør Ditte Young og hundetræner Lea Nor samlet 8 gode råd om. Alle 8 råd er relevante værktøjer til at undgå knas i forholdet til hunden og sikre en sund, glad og aktiv hund – både under og efter corona. Samtidig kan rådene være nyttige redskaber til, at ejer og hund også kommer godt igennem julen, som også byder på en forandret hverdag for hunden – og måske lidt ekstra guf i hundeskålen.
Helle Hoffmann, Ditte Young og Lea Nor har til sammen 39 års erfaring med at arbejde professionelt med hunde og har gennem årene hjulpet mere end 24.000 hunde og deres ejere. Lige nu er de aktuelle med værktøjsbogen ”Læg din pote i min”, som er en moderne hunde-ABC, der skal gøre hundeejere klogere på temaer som træning, sundhed, holdbarhed, hunderacer, hundepersonligheder og kommunikation. Bogen har fokus på den sunde og holdbare hund, og på hvordan man opnår og vedligeholder et sundt og holdbart partnerskab med hunden.
Hundeeksperternes 8 gode råd til en vellykket corona-hverdag sammen med hunden:
1) Husk at holde fast i de daglige rutiner
Forklaring: Din hund er et vanedyr og trives bedst med faste rutiner. Selvom du måske arbejder hjemme lige nu, og derfor ikke længere har så naturlige faste rutiner, som du plejer, kan det være en god idé for din hund – og dig selv – at holde fast i nogle af de rutiner I havde, da du gik på arbejde. Stå op på et fast tidspunkt. Gå tur på faste tidspunkter. Hold fast i de grænser du har for din hund (må den fx sidde på skødet af dig, være i din sofa eller ej?). Hold fri, når du har fri, og gør det med din hund, som du plejede at gøre, da du gik på arbejde. På den måde signalerer du også til din hund, at selvom du nu er hjemme hele dagen, er der måske alligevel ikke så meget, der har ændret sig.
2) Tro ikke at din hund har en udspekuleret plan om at overtage herredømmet
Forklaring: Det kan måske føles, som om din hund er ved at overtage styringen i dit hjem, når den pludselig ikke hører efter og bare gør, præcis som den vil. Men din hund har altså IKKE en udspekuleret plan om at ville overtage herredømmet i hjemmet. Den har bare brug for grænser i form af en fast struktur og klare rammer. Problemet er ofte, at der er uoverensstemmelser blandt medlemmerne i familien i forhold til, hvad hunden må. Hvis din kæreste fx er ligeglad med, om hunden ligger i sofaen, men du ikke vil have det, sender I forskellige signaler til hunden, og det forvirrer den. Her er det vigtigt, at I når til enighed om, hvad hunden må og ikke må, så I sender de samme signaler til hunden. Det er også særligt vigtigt med klare signaler, når du i juleperioden får venner og familie på besøg. Her skal du give en klar udmelding til dine gæster om, hvad hunden må, så de kan bakke op om de rammer, du har skabt for hunden.
3) Husk at din hund også har brug for alenetid
Forklaring: I mange familier er dagligdagen vendt på hovedet på grund af blandt andet de øgede hjemmearbejdsdage, hjemmeskoling osv. Vi er kort sagt meget mere hjemme. Og det kan betyde, at hunden får ekstra meget opmærksomhed, hvilket kan være dejligt, men faktisk også stressende for hunden, hvis den ikke kan få ro, den plejer. Så selvom du måske tænker, at det er en luksussituation for din hund, at I har mere tid sammen, så er det samtidig vigtigt, at den også har mulighed for alenetid, hvor den kan slappe af, som den plejer at gøre, mens du er på arbejde.
4) Udnyt tiden til at lære noget nyt
Forklaring: Hvis du her i corona-tiden har mere tid i kalenderen, end du ellers plejer, fordi fx sportsaktiviteter, restauranter og spillesteder er lukket, kan du med fordel bruge tiden på at give dig selv og din hund nogle nye gode vaner. Det kan være, at du vil lære at klippe din hunds kløer selv, lære at massere din hund eller lære den nogle nye tricks. Hvis du har mod på det, kan du også træne din hund i at overkomme sin frygt for fx høje lyde eller interaktion med andre hunde. Din hund bliver nemlig generelt god til dét, den gør meget. Alliér dig gerne med en fagperson på området, som kan hjælpe dig med at nå jeres mål, hvis du ikke selv ved, hvordan du når fra A til Å.
5) Undgå at din hund forstyrrer dig på hjemmearbejdspladsen
Forklaring: Arbejder du hjemmefra, kan det være hyggeligt at have hunden liggende ved dine fødder, men det er samtidigt vigtigt, at den ikke forstyrrer dig. Sørg for at din hund er motioneret og luftet ordentligt, inden du sætter dig og arbejder. En træt og velstimuleret hund vil nemmere kunne slappe af. Sørg eventuelt for, at den har et tyggeben, den kan beskæftige sig selv med, så den ikke forstyrrer dig. Sæt dens kurv, bur eller læg et tæppe ved siden af dig, hvor din hund kan opholde sig, mens du arbejder. På den måde er I stadig sammen, men hver for sig for en stund til gavn for jer begge to. Hvis du har en hund, der er meget energisk, er det en god idé, at du fx træner den i at løbe frit og få brændt alt krudtet af, mens den er ude. Måske kan det for dig føles som om arbejde og fritid får en mere flydende overgang, fordi du arbejder hjemmefra og måske har du sværere ved at tage dig tid til din hund. Her skal du huske at give din hund den samme opmærksomhed og stimuli, som den plejer at få. Derfor skal du sørge for at få gået mere end én lang tur med hunden hver dag, og du kan med fordel fx også kaste din hunds foder ud på græsset i haven, så den selv skal søge efter det. Det er med til at stimulere dens sanser.
6) Lad være med at skælde din hund ud, men find en løsning i stedet
Forklaring: Lad være med at råbe ad din hund, selvom den kan gøre ting, der irriterer eller frustrerer dig. Måske bliver din hund ved med gø eller tisse på gulvet, mens du sidder midt i et zoommøde på hjemmekontoret. Måske bliver den ved med at bide i sofaen eller vælte vandskålen, mens du sidder og skal koncentrere dig om arbejdet. Det nytter ikke, du skælder den ud, for den forstår det ikke, hvad du bliver sur over, og mærker kun en dårlig stemning, som vil gøre den usikker. Overvej i stedet, hvad din hund forsøger at vise/kommunikere til dig. Måske er den usikker, frustreret eller forvirret? Måske keder den sig. Prøv at sætte dig ind i din hunds kommunikationsformer og lær at forstå dens lyde, kropssprog og signaler. På den måde udviser du respekt og tillid i partnerskabet med hunden. Hvis du har svært ved at aflæse dens adfærd, er der professionel hjælp at hente.
7) Pas på corona-kiloene
Forklaring: Pas på din hunds vægt! De fleste, der arbejder hjemme, kender den med at ”der skal hygge til”, som måske har medført lidt ekstra corona-kilo på sidebenene. Det gælder også for din hund. Se om du kan lade være med at give den flere godbidder eller andre snacks end den plejer at få, fordi I nu ”rigtig skal hygge jer”, når I er hjemme sammen. Din hund har - præcis som dig selv - ikke godt af at blive overvægtig. Husk at motionere din hund flere gange om dagen. Den er ikke skabt til at ligge stille en hel dag. Vær også særlig opmærksom på din hunds kost i forbindelse med julen, hvor den hurtigt kan få lidt for meget hundeguf eller et stykke flæskesteg indenbords.
8) Brug tiden til at være opmærksom på din hunds velbefindende
Forklaring: Er du en af de hundeejere, der arbejder hjemmefra i denne tid, og derfor er mere hjemme sammen med din hund, kan du bruge det øgede samvær med hunden til at begynde at lægge mærke til, hvordan din hund bevæger sig. Her kan du fx holde øje med, hvordan den går i langsom gang. Dens ryg skal her bevæge sig som en slange. Samtidig skal din hunds hale (alt efter hvilken race din hund er) også se ud til at kunne bevæge sig frit. Du kan også holde øje med, om halen svinger lige meget fra side til side, når din hund går, og om bevægelsen kommer helt oppe fra ryggen og haleroden, når den logrer. Virker din hund stiv i ryggen, når den logrer med halen, er det en god idé at få din hund tjekket hos en uddannet fagperson.
Prisen på hunde, katte og andre kæledyr er under Corona steget i takt med vores lyst til firbenet selskab, når vi har arbejdet hjemme eller været i isolation. Det har gjort køb af en hund eller kat til en stor investering, hvor mange har betalt 15-25.000 kroner for en firbenet ven.
Patricia Campbell Hearst er rigmandsdatter, vinder i Westminster Kennel Dog Show og meget meget mere. Læs den vilde historie her
En hvalp er ikke til at stå for, men man skal altså lige huske, at der er masser af arbejde i at være ejer af en nuttet hvalp
Chrisco har efter flere episoder med adfærdsændringer hos hunde valgt at tilbagetrække en række produkter ud fra et forsigtighedsprincip. Produkterne er alle fra samme underleverandør, som Chrisco nu har valgt at opsige samarbejdet med.
I disse dage bugner aviser med årsquizzer. Her er redningen for de, der ved mere om hunde
Chrisco har tilbagekaldt tyggeruller med kylling og okse efter flere meldinger om hunde med alvorlige symptomer som rastløshed, angst og psykotisk adfærd. Virksomheden arbejder nu på at finde årsagen.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle synes, det er nuttet. Andre mener, at det er absolut nødvendigt. Og så er der dem, der fastholder, at hunden har pels, så tøj er overflødigt. Få hundeekspertens svar på, om din firbenede tilhører en af de fem hundetyper, der har brug for lidt vinterhjælp i form af et ekstra beskyttelseslag.
Med stærke præstationer i både hold- og individuel konkurrence leverede de danske juniorhandlere flotte resultater ved årets nordiske mesterskab i Stockholm.
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
En bemærkelsesværdig rejse til Norge sikrede den 10-årige labrador retriever Inka en plads i historiebøgerne. Hendes ejer, Ida Madsen, ser tilbage på en uforglemmelig tur, der kulminerede med titlen Norsk Vildt- og Fersksporchampion.