Verdensnyhed: Spilkonsol til hunde

22-09-2019 15:32

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I hallen på udstillingen i Ballerup kan man møde Go Dogo, som er noget helt særligt. Det er nemlig en verdensnyhed til gavn for hundene

Copyright Hunden.dk
Bag Hanne Jarner, Henrik Petersen (CAIO & Co-founder) og Ole Lim Christiansen (COO og Co-founder) ses det æggeformede frontkamera, hvor også godbidderne er og falder ud fra Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når man først hører om en spilkonsol til hunde, tænker man måske, at man ikke ønsker at udvikle sin hund til en doven sofahund med bumser og hang til chips og cola.

Men når man så bliver introduceret for verdens første spilkonsol til hunde, så får man en ganske anden opfattelse.

Go Dogo er nemlig en spilkonsol som skal ses på lige fod med aktivitetslegetøj.

På konsollen lærer hunden at lytte efter forskellige kommandoer, hvorefter den belønnes med en godbid.

I første level får hunden en godbid, når den går ind i de medfølgende kameraers felt, som man kender det fra eksempelvis Nintendo Wii. På den måde lærer hunden hurtigt, at den skal ind i feltet.

Næste level får hunden ikke en godbid, når den går ind i feltet. På skærmen får den kommandoen Sit, og når den endelig finder ud af at sitte, får den en godbid.

Godbidderne kommer ud af en beholder som sidder ovenpå skærmen. I den beholde er frontkameraet også.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er Hanne Jarmer, der for tre år siden fik ideen til spilkonsollen, og ideen opstod egentlig af nød.

– Jeg fik sådan set ideen, fordi jeg gerne ville kunne aktivere min hund, når den var alene hjemme, men jeg har siden lært, at mange hunde har brug for mere mental stimulans, end de får til hverdag, og her kan vores konsol hjælpe, fortæller hun og slår fast, at den på ingen måde skal ses som en substitut for almindelig træning og samvær mellem hund og menneske.

– Det er meget vigtigt for mig at få sagt, at det her er et supplement. Det er et stykke legetøj, som kan være med til stimulere hunden mentalt, siger hun.

Konsollen henvender sig til alle hunde.

– Vi har oplevet, at alle hunde, der kan lide godbidder elsker Go Dogo, så det må siges at henvende sig til langt de fleste hunde, fortæller Hanne Jarmer og griner.

Onsdag bliver konsollen launched på kickstarter og man forventer at have de første konsoller klar om senest et år.

Prisen for en konsol kommer til at ligge på 2500 kroner.  

For mere info om denne verdensnyhed, tjek deres hjemmeside

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout