Tre tegn på allergi

19-03-2021 15:30

Astrid Gerd Holtet

Kender du de mest almindelige tegn på allergi hos hunde?

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange hunde udvikler allergi, og det bliver ofte et livslangt problem, der kan nedsætte hundens livskvalitet. Opdages allergien, og tages der hånd om den, er der heldigvis en masse man kan gøre for at hjælpe den allergiramte hund - men kan du genkende de mest almindelige symptomer på allergi hos hunde?

Tre tegn på allergi hos hunde, som du bør kende

1) Kløe og rødme i huden

Kløe er et af de mest almindelige tegn på allergi hos hunde. Det kan ses ved at hunden kløer sig mere end normalt, men det kan også ses ved at huden bliver rød og irriteret. Ofte ses også mindre sår i huden, der hvor hunden kløer sig meget. Når allergien fremkalder kløe, vil det ofte være på hovedet, i ørerne, armhulen, lysken eller på poterne, men kløen kan forekomme over hele kroppen.

2) Øregangsbetændelse

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vedvarende eller tilbagevendende øregangsbetændelser, kan ses hos hunde med allergiproblemer. Øret kan være rødt og irriteret, fyldt med ørevoks og øregangen kan være hævet. Hunde med øreproblemer vil klø sig i øret og ofte også ryste meget på hovedet. Øret kan også begynde at lugte dårligt.

3) Fortykket og pigmenteret hud

Hundens hud kan med tiden blive fortykket, og den fortykkede hud vil ofte være tør eller fedtet. I områder hvor hunden klør sig meget, vil den ofte også blive hårløs. Med tiden kan hunden også udvikle mørkpigmenterede områder i huden, som reaktion på den langvarige irritation fra allergien.

Er du i tvivl om hvorvidt din hund kunne have allergi, bør du altid kontakte en dyrlæge

/Astrid Holtet, dyrlæge

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout