Fryser min hund?

18-01-2023 14:20

Astrid Gerd Holtet

Hunde er født med deres overfrakke på, og mange af dem er gode til at holde varmen, når det bliver koldt udenfor. Alligevel kan det godt blive for koldt – men hvordan kan du vide om din hund fryser? 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nogle hunde har let ved at holde varmen i de kolde vintermåneder, mens andre hurtigt begynder at fryse. En af grundene til forskellen er at finde i pelsen. Der er stor forskel på hvor isolerende hundes pels er. Nogle hunde, som polarracerne, har en så isolerende pels, at de kan klare sig udenfor, selv ved grader langt under frysepunktet. De mere tyndpelsede racer har dog slet ikke den samme grad af isolering, og for nogle af dem kan temperaturer over frysepunktet allerede begynde at give problemer.

En anden forskel er hundenes størrelse. Er man lille, har man sværere ved at holde varmen, og derfor tolererer små hunde kulden langt dårligere, end de store hunde gør.

Hvor koldt hunden har det, kommer også meget an på hvad hunden laver. Mange hunde fryser ikke, hvis de løber og bruger deres krop, men skal de ligge stille i en kold, slukket bil i længere tid, kan de have svært ved at holde varmen.

Hvordan kan jeg se om min hund fryser?

1) Hvis den ryster og skælver

Ligesom hos os, begynder hundes krop at ryste, hvis den er kold. Når kroppen ryster skaber det varme, som er med til at holde kropstemperaturen oppe. Så ryster eller skælver din hund, kan det være tegn på at den fryser.

2) Hvis ørerne bliver kolde

Ørene er et af de første steder på kroppen der bliver kolde, hvis hunden ikke kan holde varmen. Ved at mærke på ørene, kan du derfor få en idé om, hvorvidt din hund har det lidt for koldt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

3) Hvis den bevæger sig anderledes

Hvis hunde fryser, kan de nogle gange begynde at bevæge sig anderledes end de plejer. Virker din hund ikke afslappet i sine bevægelser, men bevæger den sig i stedet langsomt, eller kryber den sammen, kan det være tegn på at den fryser. 

4) Hvis den piber og hyler

Nogle hunde kan finde på at pibe eller hyle, når de bliver kolde, mens andre bliver mere kontaktsøgende.

 

Så når temperaturen falder, og det bliver koldt, handler det altså om at holde øje med din hunds adfærd – opfører den sig anderledes end den plejer, kan det være et tegn på, at den ikke kan holde varmen.

 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout