Ikke alle hundeejere ønsker at deres tæve skal blive mor til at stor kuld hvalpe, og vælger derfor ofte at få tæven steriliseret. (Modelfoto: Hunden.dk/Tine Luther)

Når en tæve steriliseres, ønsker man at fjerne kønsdriften, derfor fjernes æggelederen og æggestokkene. I princippet ville det være nok at fjerne æggelederne, da man herved fjerner muligheden for drægtighed. Da man ønsker at stoppe hundens cyklus helt, så den ikke længere går i løbetid, fjernes også æggestokkene. Det har hidtil været skik at sterilisere tæven, når den havde gennemgået et par løbetider. Det vil sige oftest i 1 ½ års alderen eller ældre, da hunde typisk kommer i deres første løbetid, når de er mellem 7 og 12 måneder gamle. Denne tid for sterilisering er oftest valgt, da hunden er kommet gennem puberteten og er udvokset. På den måde hæmmes hundens udvikling mindst muligt. I USA mener man at kunne reducere risikoen for svulster i mælkekirtlerne, også kaldet brystkræft, ved at sterilisere hunden i en meget tidlig alder. Der er derfor startet en trend, der siger, at hunden skal steriliseres tidligst muligt og gerne allerede inden første løbetid. En så tidlig sterilisation vil gøre, at hundens østrogenproduktion aldrig rigtig kommer i gang. Derved vil man få en hund, der altid vil se hvalpet ud og aldrig rigtig vil blive voksen. Dog giver en tidlig sterilisation en større risiko for at hunden ældes hurtigere end en hund, der har gennemgået nogle løbetider. I 1700-tallet brugte man samme princip ved at kastrere drengebørn, der sang i kor, før deres stemme gik i overgang. På den måde kunne drengene altid synge meget høje toner, dog ville de aldrig få muligheden for at kunne få børn. Hvis man ser tingene i perspektiv i forhold til, hvordan hunden trives bedst, vil de fleste nok kunne se, at en gammel hund i en unghunds krop aldrig vil blive nogen drøm for hverken hund eller ejer. Kilde: dyrefondet