Sådan undgår din hund dårlig mave

10-12-2019 08:30, af Anne Orholt

– Det kan ske, at hunde har været i berøring med bakterier og virus og derfor kaster op og/eller får diarre. Der er i sig selv ikke noget farligt i, at hunden kaster op eller har diarre, det er blot kroppens måde at beskytte sig på, forklarer dyrlæge 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Dyrlæge Anette Spohr fortæller her, hvad du skal være ekstra opmærksom på, når du skal undgå, at din hund får dårlig mave

  • Undgå fællesvand i hundeparker, medbring altid din egen vandskål og undgå at dele med andre hunde
  • Saml altid din hunds efterladenskaber op - også når der er fri leg i hundeparker
  • Undgå at opsøge syge hunde – hvis du ved, at f.eks. din nabo hund er syg, så undlad kontakt
  • Vær opmærksom på om din hund indtager noget, den ikke plejer
  • Ser du din hund spise et kadaver eller en rådden fugl på jeres gåtur, så stop den

 

Hvis skaden er sket
Hvordan vurderer du, at din hund bare er lidt klatøjet, og hvornår skal du skynde dig til dyrlæge?

– Der er stor forskel på, hvor hurtigt hundeejerne vælger at lade deres dyr blive tilset af en dyrlæge. Nogen kommer ved den mindste bekymring, mens andre næsten venter lidt for længe. Min tommelfingerregel er at tænke på, hvornår du selv ville gå til lægen? Ville du bestille tid første gang, du går på toilettet med løs mave? spørger Anette Spohr. Hendes råd er at tage hunden til dyrlæge akut, hvis hunden:

  • har forhøjet temperatur
  • bliver tiltagende sløv og nedstemt
  • holder op med at drikke og spise
  • kaster op mange gange på den dag
  • har voldsom diarre med store mængder friskt blod
  • har diarré, der forsætter uden bedring.

Hun understreger, at en hund, der kaster op, har diarré og feber, bør tilses.

– Hvis hunden ellers er frisk og rørig, må den godt have lind mave i 4-5 dage i træk. Og hvis den kaster op få gang på en dag men eller spiser så er den også okay. Hvis den derimod kaster op ti gange i træk, og hverken spiser eller drikker, så skal den til dyrlæge . Hvis hundens almentilstand går støt ned ad bakke, kan to dage være for lang tid, forklarer hun.

– Det bliver hurtigt kritisk, når tabet af væske er større end det, hunden kan holde i sig, forklarer hun.

Hvis du er i tvivl ring altid til dyrlægen og få råd omkring tilstanden.

 

Sådan får du din hunds mave på ret køl
Hvis din hund har pådraget sig en diarré, anbefaler Anette Spohr:

– I gamle dage anbefalede dyrlægerne altid, at man ikke skulle fodre hunden i et døgns tid. Det er vi holdt op med at anbefale, for undersøgelser viser, at blot en smule næring holder tarmen i gang, og at det har en positiv effekt, hvis blot en smule af maden bliver i hundens system, forklarer Anette Spohr, der i øvrigt anbefaler:

Hunden skal altid have adgang til friskt vand, men skal helst drikke lidt men oftere frem for meget på en gang, hvis den kaster op.

Giv hunden hyppige små portioner skånekost på dåse. Det anbefaler jeg, fordi skånekostens bestanddele er nøje udregnet ud fra, hvad dyret har brug for i den givne situation og har en høj optagelighed samt indeholder mere væske end tørkost.

Suppler gerne med støttebehandling med præ- og probiotika og elektrolytvæske; det er der mange der bruger til de patienter, der ikke er behandlingskrævende.

Hvornår er blod et problem?
– Frisk blod i afføring i små mængder er ikke nødvendigvis et problem, forklarer Anette Spohr.

– Hvis hundens fæces ellers ser normal ud, men blot har enkelte blodstriber i sig, kan det blot skyldes en lille rift i tarmen, og det er sædvanligvis ukompliceret. Men bliver det ved i ugevis, bør man få hunden tilset, forklarer hun.

– Hvis hundens opkastninger derimod ligner kaffegrums, eller hvis der i afføringen ses klumper af blod, grynet sort eller tjærefarvet afføring skal man ringe til dyrlægen med det samme – det kan potentielt være et blødende mavesår eller blødende tarm, understreger hun.

– Ved opkast mange gange på en dag kan hunden springe et lille blodkar, som viser sig som småstriber blodstænk i opkastet. Dette kan fortage sig, men hvis det er store mængder, er det vigtigt at opsøge dyrlægen.

Læs også

Maveproblemer: 62% af hundeejerne kan spare dyrlægebesøget

10-08-2025 06:57, af Cecilie Friis Amstrup

I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.

Gode bakterier medvirker til din hunds trivsel

18-02-2025 08:54, af Cecilie Friis Amstrup

Mave-tarmsystemet er en overset, men afgørende del af din hunds sundhed. Ved at fokusere på gode bakterier kan du give din hund et bedre udgangspunkt for et sundt og harmonisk liv.

Sne kan give din hund dårlig mave

04-01-2025 08:22, af Cecilie Friis Amstrup

Selvom sne kan være sjovt for hunde, kan det også give maveproblemer. Læs, hvorfor du skal være opmærksom på din firbenede ven i vinterkulden.

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

10 skøre tegn på hundekærlighed

Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.

Havaneser debuterede i lydighedsklasse 3

23-03-2026 16:17, af Jo-Ann Nielsen

Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.

Fup eller fakta: Syv hunde flygter fra kødfabrik

En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.

Keeshonden – Den smilende selskabshund

24-03-2026 14:00, af Nanna Eriksen, Kennel Livive’s

Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.

DCF satte flot punktum for sæsonen

Dansk Canicross Forbund satte i søndags et imponerende punktum for Dog Series 25/26. Hele 182 ekvipager var samlet på en gammel campingplads i Thy til en finale præget af høj fart, kølige temperaturer og enestående natur.

Hjerteorm breder sig: Dyrlæge råber vagt i gevær

TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.

Elliot fortjente fejring på hundekroen

Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

5 idéer til weekendture med hunden

Foråret kalder på nye eventyr i det danske landskab sammen med din hund. Vi har fundet fem gode destinationer, placeret i hver landsdel, så I kan få en uforglemmelig weekendtur ud i det blå.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?