Sådan fotograferer du din hvalp

05-01-2014 08:22
Grin med over beskrivelsen af, hvordan man som hvalpeejer kæmper med at forevige sin 4–benede ven. Måske kan du genkende dig selv og din hvalp…?
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

1. Pak kameraet ud af etuiet 2. Tag etuiet ud af hvalpens mund 3. Fjern hvalpen fra skraldespanden og børst skraldet af dens hoved 4. Vælg en passende baggrund til fotograferingen 5. Hent hvalpen og tag din nye sko ud af dens mund 6. Placer hvalpen foran den valgte baggrund, tak kameraet i hånden og sæt dig på hug foran dyret 7. Animer hvalpen til at kigge på dig ved at vifte med en godbid 8. Find en klud og puds snudeaftrykkene af linsen 9. Fjern den itubidte avis fra området 10. Fjern katten fra rummet og rens rifterne på hvalpens næseparti 11. Placer atter hvalpen foran den valgte baggrund 12. Sæt dig igen til rette med kameraet og brug et pivedyr til at fange hvalpens opmærksomhed 13. Undgå at bande højlydt over, at du endnu engang har taget et uskarpt billede af halv hvalp på vej mod dig 14. Tør tissøen op 15. Tag plads i sofaen og lov dig selv, at fra i morgen begynder du at træne hvalpen i, hvad sit, dæk og på plads betyder! Inspirationskilde: Rottweileren

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout