Bjarke Kirkegaard Nielsen
At være involveret i bilulykke er en frygtelig oplevelse. Heldigvis er biler blevet meget sikre, og vi sidder allesammen spændt fast i en sikkerhedssele, så risikoen for, at vi kommer alvorligt til skade er blevet mindre.
Men hvad med vores hunde?
I Danmark er der ingen lov, der siger, at hunde skal spændes fast under kørsel, selvom der findes geniale hundeseler, som kan sikre hundene bedre, hvis uheldet er ude.
I vores nabolande findes reglerne allerede. I Sverige skal hunden være sikret under kørslen, f.eks. ved at anvende transportbur eller speciel sikkerhedssele. Hvis du transporterer hunden i bur, er der krav til burets størrelse, og det kan medføre en bøde, hvis buret er for småt. Reglerne gælder også selv om du blot er på gennemrejse til f.eks. Bornholm.
I Tyskland betragtes dyr som transport af gods, og de skal derfor sikres forsvarligt under kørslen. Overholdes det ikke, kan det udløse en bøde. (Artiklen fortsætter under spørgeskemaet)
Og der er flere gode grunde til, at hundene skal spændes fast. For det første er der dyrenes sikkerhed, men det har faktisk også noget at sige for vores egen sikkerhed, om de er spændt fast.
Prøv denne quiz og se, om du ved, hvor meget din hund kan ramme med, hvis du kolliderer med 90 km/t.