Foto: Shutterstock

Et forbud og en afskaffelse af racer som engelsk bulldog. Sådan bliver nye hollandske avlsregler fortolket rundt om i den internationale hundeverden.

Helt så slemt går det måske ikke, men der er ingen tvivl om, at de regler, de hollandske myndigheder vil indføre, er skrappe og vil få konsekvenser for de kortnæsede racer i Holland.

Helt overordnet vil myndighederne med Minister for Landbrug og Fødevarer, Carola Schouten i spidsen, indføre, at det kun er lovligt at få hvalpe fra to forældrehunde, hvor den ene hund opfylder seks ud af seks krav, mens den anden i en overgangsperiode godt kan nøjes med at opfylde fem krav.

Kravene er følgende:

1. Der må ikke være abnorm lyd ved vejrtrækning, når hunden er i hvile
2. Næsebor skal være helt åbne. Er de moderat åbne, er det et af de punkter, som den ene af forældrehundene godt må have.
3. Længde på næseparti: Dividerer man næsepartiets længde med længden af kraniet skal resultatet være højere end 0,5. 0,3 til 0,5 kan også accepteres hos den ene hund, hvis alle andre krav opfyldes
4. Der må ikke være næsefold. Er der en lille fold, som ikke berører øjnene eller på anden måde generer, er det også ok hos den ene hund, såfremt alle andre krav overholdes.
5. Når en hund ser lige frem, må man kun kunne se det hvide i øjet på max en fjerdedel af øjet.
6. Øjenlåget skal lukke helt, når man aktiverer øjenlågsrefleksen.

Læs også: Lær mere om de 10 grupper af hunderacer

Når det er avlen, der på denne måde bliver ramt af reglerne, frygter både den hollandske kennel klub og formand for FCI Tamas Jakkel, at import af hunde vil få kronede dage.

I en udmelding fra Hollands Kennel Klub lyder det:

– Hollands Kennel Klub er kede af, at ministeren ikke indfører de nødvendige reguleringer i eksempelvis importen af den kortnæsede racer. Når der kun fokuseres på de organiserede avlshunde risikerer man, at antallet af importerede hunde vil stige. De kortnæsede racers sundhed vil ikke forbedres af, at man kun regulerer avlen i Holland.

For nogle af de kortnæsede racer er mere end 70 procent af hvalpene hvert år importeret ind i Holland.

Som tidligere nævnt er også FCI’s formand Tamas Jakkel kritisk over for de nye regler. I et åbent brev skriver han:

Læs også: Danmarks bedste sporhunde indtager Skørping

– En af vores største bekymringer er, at reglerne giver uautoriserede hvalpeopdrættere en fordel, idet de helt undgår disse regler. Derfor risikerer vi, at en stor del af hundene i de pågældende racer fremover vil stamme fra opdrættere uden tilknytning til registrering af hundene. Dette vil i yderste konsekvens skade racernes sundhed.

Samparring
Det er ikke kun den fordel, som importører og uregistrerede opdrættere får, der bekymrer Tamas Jakkel. I det hollandske forslag åbnes der nemlig også for samparring med andre racer for på den måde at styrke de kortnæsede hundes sundhed.

– Naturligvis er FCI imod at registrere samparring mellem forskellige racer, da det jo går imod flere hundrede års historie. Metoden er populær, da den er simpel og giver gode resultater hurtigt, men den har altså også uoverskuelige konsekvenser for racens genpulje, skriver han.

I FCI har man gennem længere tid arbejdet på et samarbejde med en professionel BOAS arbejdsgruppe ledet af Dr. Jane Ladlow for at implementere deres tests i det sundhedsfremmende arbejde med de kortnæsede racer.

Læs også: EDS: Danske racer i DKK European Cup Winner

Dette værktøj, som man kan læse mere om i HUNDEN 03/20, vil blive indført i DKK, så snart det bliver muligt at afholde et kursus for de dyrlæger, der skal teste hundene. Kurset skulle have være afholdt i foråret, men måtte udsættes pga. COVID-19.