Plejehjem plages af hundelort

23-10-2019 15:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I Grenaa har man et stort problem med efterladte hundelorte i Posthaven som ligger lige op ad et ældrecenter

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når alderen begynder at trykke, og man må flytte sine ting ind på et ældrecenter, så forventer man nok ikke, at man skal til at vænne sig til hundelort på rollatoren, kørestolen eller gangstativet.

Men bor man på den yderste tip af Jyllands snude, så er det måske den slags, man må forvente.

På Ældrecenter Posthaven er der nemlig store problemer med, at folk ikke samler op efter deres hunde. Det fremgår af en artikel på TV2OJ.

- Det flyder med hundelorte, og de ældre kører ofte i en med deres kørestol eller rollator, og de kan jo ikke bare lige sådan selv gøre dem rene, siger hundelufter Janne Bomholt til TV2 Østjylland.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Janne Bomholt er træt af gang på gang at skulle risikere at få en hundelort under skoene, når hun går tur i Posthaven, og hun er også ærgerlig over det på de ældres vegne. Derfor har hun nu taget sagen i egen hånd og sat fire ruller poser op i Posthaven.

Hun har også lavet et opslag i den store Facebook-gruppe ”8500 Grenå”, hvor hun skriver, at hun nu har hængt poser op, at folk bedes bruge dem, når deres hunde går på toilet i haven.

- Jeg vil ikke pege fingre ad nogen eller komme med et surt opstød. Jeg håber bare, det her virker, siger Janne Bomholt.

Kender du også steder, hvor det er slemt med hundelort?

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout