Pindsvineforening advarer hundeejere

29-08-2019 15:50

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hunde er nysgerrige, så når de ser et pindsvin griber de gerne fat i det. Det er hverken sjovt for pindsvin, hund eller hundeejer. Her er nogle råd til, hvordan man kan undgå

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I et fint opslag på Facebook skriver pindsvinevennerne i Danmark, at de ofte får pindsvineunger ind, som er blevet bidt af hunde. Det er naturligvis synd for pindsvinene, men som der skrives i opslaget, er der også mange hundeejere, der bliver kede af det, og ikke ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. For ingen har vel lyst til at påføre skade på sådan et lille pigget individ.

Her er, hvad pindsvinevennerne skriver, om deres oplevelser og om, hvordan man kan undgå, at hunden bider i pindsvineungerne.

 

Hvert år modtager vi små unger, der er skambidte af hunde. Ofte overlever ungerne ikke.

Vi véd godt, at det er svært for hunde-ejere at holde opsyn med dem i haverne eller når de løber løse rundt på grønne områder.

Dette opslag skal heller ikke være en opsang til hunde-ejerne – for vi elsker selv hunde…. men der skal så lidt til for at undgå ulykker, og det er ikke så tidskrævende. Derfor er vores opfordring:

Hvis du har hund, og du har opdaget pindsvin i din have, er der stor chance for at – enten i din egen, eller i naboens have - kan der være pindsvinereder med unger. Hunden kan meget nemt snuse sig frem til reden, og da hunde har et indbygget jagtinstinkt, kan de finde på at tage ungen i munden og så bide til. Det er helt naturligt for hunden – men ulyksalig og smertefuldt for pindsvinet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi har mange henvendelser i øjeblikket fra ulykkelige hunde-ejere, som ikke aner deres levende råd – for de ønsker jo ikke, at ungerne kommer til skade.

Mange hunde-ejere siger til os: "men det er jo hundens egen have…hvordan skal vi forhindre den i at snuse rundt?" Og det er jo rigtigt nok – derfor er vores råd:

  1. Tjek haven efter, inden hunden slippes løs.
  2.  Er der pindsvin i haven, kan du prøve at lære hunden – ikke at gøre pindsvinet noget. Mange hunde er lærenemme – og hvis du ved gentagne gange siger med en bestemt stemme: "Nej – det må du ikke" … eller: "Nej, det er vores pindsvin, og den må godt være der", så kan de fleste hunde godt lære det og få respekt for pindsvinets færden i haven.
  3. Nogle hunde har dog svært ved det – og så er det en god idé at lufte hunden i snor om aftenen, når den skal ud på sin sidste "tisse-tur". Skulle I så møde et pindsvin, er chancen der jo for, at hunden lærer at acceptere pindsvinet.
  4. Løber hunden rundt i haven hele dagen, og véd du, at der er pindsvinereder – så prøv at lave en forhindring for hunden til at nærme sig reden. Og brug så råd nr. 3 om aftenen  ;-)

Vi får også henvendelser fra hunde-ejere, om vi vil komme og fjerne ungerne. Men .. vi siger altid nej – for det er simpelthen ikke tilladt. Pindsvinet er et fredet dyr og skal respekteres som sådan. Desuden fjerner vi ikke raske pindsvin.

Så vi opfordrer altid til, at hunde-ejeren prøver at finde den bedste løsning for alle – og som regel lykkes det.

Billedet af den lille pindsvine-unge blev desværre skambidt af en hund. Den kom i gode hænder hos én af vores dygtige plejere.

Vi opfordrer til at bevare en god tone i dette opslag – vi ønsker ingen hetz mod hunde-ejerne. Normalt sletter vi ikke kommentarer, men oplever vi en ubehagelig tone mellem vores følgere, forbeholder vi os den ret til at fjerne kommentarerne.

Skulle uheldet være ude, og du finder et tilskadekomment pindsvin – så ring straks til vores vagttelefon på 30 14 16 65. Skriv ikke til os, for vi er ikke altid online på Messenger.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout