Foto: Shutterstock

Ti minutter efter min ankomst bliver Max, som er en blanding af beagle, mops og labrador, lukket ud af sit bur og kommer roligt hen og hilser på mig. Han kigger nysgerrigt på mig med sine smukke brune øjne og snuser forsigtigt til mine bukser, der utvivlsomt lugter af en god blanding af hund og godbidder. Han lader sig nusse et par minutter, inden han hopper op på sin favoritplads i sofaen ved siden af Anne. Det er tydeligt, at han er en meget kontaktsøgende hund, der har det bedst, når han sidder eller ligger tæt op ad Anne.

Jeg er på besøg hos Anne på 49 år, som har indvilliget i at fortælle mig lidt om livet med en psykiatrisk servicehund.

– Han starter altid i buret, når jeg får gæster. Når jeg så lukker ham ud, ved han godt, at han ikke er på arbejde, fortæller Anne, der fik treårige Max fra Servicehundeforeningen i marts 2018.

– Jeg vil gerne fortælle min historie for at sætte fokus på, hvad en hund kan gøre for et menneske og for at give folk viden om, at der er mulighed for at søge og få en psykiatrisk servicehund, hvis man lider af en psykisk sygdom.

Max har gjort en kæmpe forskel i Annes liv

Læs også: Servicehunde-branchen kulegraves af DR-programmet "Kontant"

PrivatfotoAnne som har kronisk anoreksi blev selv opmærksom på muligheden for at få bevilliget en servicehund, fordi en psykiater i behandlingssystemet foreslog hende det. Og Max har i den grad vist sig at gøre en positiv forskel i Annes liv. Den tryghed og støtte som Max giver Anne, har både resulteret i, at hun er gået ned i medicin, og at hun for første gang i 16 år har turdet at bo alene.
– Max han ved altid hvor jeg er både psykisk og fysisk, siger Anne og forklarer videre, at hun er vokset som menneske af at have fået ansvaret for et levende væsen. Max skal fodres, trænes og have masser af kærlighed. Og så skal han ud minimum fire gange om dagen. Det er med til at bringe Anne ud af isolationen og ud blandt andre mennesker. Så er der også det, at Max afleder tankerne, så Anne tænker mindre på sig selv og sine udfordringer.
– Det er ret vildt, siger Anne”, men han kan mærke, når jeg har en rigtig dårlig dag. Så følger han mig overalt. Han går med ud i køkkenet, ja også med på toilettet, og lægger jeg mig i sofaen eller i sengen, så følger han med og klistrer sig op ad mig”. Max rejser sig lidt op fra sofaen og kigger på mig, som om han samtykker i det Anne fortæller.
– Jeg kan lige vise dig sådan en tryghedsskabende øvelse, siger Anne og henter en pose med Max’ foder i. Anne illustrerer, hvordan Max er trænet i at berolige og give støtte til Anne ved på signal at lægge sit hoved på hendes lår og blive i stillingen, indtil hun sætter ham fri og belønner ham med hans foder. Det er fantastisk at se, og det giver et fint billede af, hvad det blandt andet er, at Max kan.

Forskellen på en almindelig hund og en servicehund
Den helt store forskel på at have en almindelig hund frem for en servicehund er, at servicehunden er underlagt et regelsæt, der gør, at ejeren har ret til at tage sin hund med alle de steder, hvor man ikke kan tage en almindelig hund med. For eksempel til møder i kommunen, til behandlinger, i butikker, på en eventuel arbejdsplads og i offentlig transport. Derudover er en servicehund trænet efter et specielt program, der tager højde for den enkelte ansøgers tilstand og behov. Hunden vil typisk blive trænet i at kunne støtte og holde kontakten med ejeren, uanset hvad der sker omkring den og eventuelt i at kunne afhjælpe et angstanfald hos ejeren.

Max blev trænet af Servicehundeforeningen
Da Anne først var blevet godkendt af kommunen til at få bevilliget en servicehund, skulle hun efterfølgende godkendes af non-profit organisationen Servicehundeforeningen, der udplacerer specialtrænede hunde blandt andet til mennesker med psykiske handicaps. Cheftræner Hanne Troensegaard fra Servicehundeforeningen var hjemme at besøge og tale med Anne tre gange for at matche Anne med den helt rigtige hund og få tilrettelagt træningen i forhold til Annes evner og behov. For Anne var det f.eks. afgørende at få en hund, som hun kunne tage med sig til undersøgelser og i forretninger. Servicehundeforeningen lydighedstræner hundene på et højt niveau, og Max han kender alle de almindelige signaler som: ”sit”, ”dæk”, ”vente” osv. Derudover er han trænet i at kunne færdes alle offentlige steder, og Anne kan tage ham med i forretninger uden at frygte, at han pludselig sætter tænderne i varerne på hylderne. ”Jeg har så stor respekt for Servicehundeforeningen. De er virkelig dygtige, og så er de utrolig hjælpsomme og imødekommende og parate med støtte og råd.”

Læs også: Servicehunde Til Handicappede mangler værtsfamilier

Træning hver dag
Max har på alle måder levet op til Annes drømme og behov. ”Det er fantastisk at få så velfungerende og toptrænet en hund, som det er tilfældet med Max. Han kan være alene hjemme, han går villigt ind i sit bur, og han er ikke bange for høje lyde som f.eks. nytårsfyrværkeri.”  Færdigheder skal holdes ved lige og det gælder også Max’. Anne laver derfor vedligeholdelsestræning med Max hver eneste dag, og for at holde motivationen og samarbejdet i top, bruges hele hans daglige foderration som belønning for de øvelser, han trænes i eller som en del af leg.

Hund på job
Når Max får sin orange servicehundesele på, så kan man se, at her er der tale om en hund på job. Fordelen ved det er, at en del mennesker godt ved, at de ikke skal kontakte og derved distrahere en servicehund uden at spørge føreren først. Det er også nødvendigt, at butiksejere og buschauffører m.v. kan se, at der er tale om en servicehund med særlige rettigheder.

Det er tydeligt at se, at Anne knuselsker Max, og at han er en glad og velstimuleret hund. ”Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden Max, som på en gang er et hjælpemiddel og en ven, og når jeg en dag om forhåbentlig mange år mister ham, så skal jeg have en ny hund, for jeg vil slet ikke kunne klare mig uden.”

Der er flere og flere, der får øjnene op for, hvordan en servicehund kan højne livskvaliteten for et menneske med en psykisk lidelse, og måske vil flere kommuner også blive opmærksom på, at der er penge at spare på den lange bane ved at imødekomme ansøgninger om en psykiatrisk servicehund.