For at blive klogere på hvad det at eje et kæledyr betyder for livskvaliteten hos personer med psykiske lidelser, har et hold forskere fra England sammenlignet resultater fra en lang række studier på området og samlet deres fund i en videnskabelig artikel, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet BMC Psychiatry.
I alt fandt holdet frem til sytten studier på området og femten af dem berettede om positive effekter ved at have et kæledyr, herunder hunde, for personer med forskellige psykiske lidelser – og listen af gavnlige effekter var lang.
En af de patientgrupper der blev undersøgt, var krigsveteraner med PTSD (post-traumatisk belastningsreaktion), og her fortalte ejerne om en lang række fordele. Blandt meget andet gav kæledyrene veteranerne en øget følelse af ro og mindskede den ensomhed, de kunne opleve. Ligeledes følte de sig mindre deprimerede og mindre bekymrede, og deres tendens til at blive irritable faldt også.
En kilde til trøst og kærlighed
I flere af de studier, som holdet fandt frem til, pegede ejerne på at dyret havde en positiv effekt på deres følelser ved at være en konstant og pålidelig kilde til trøst og kærlighed – og at dyrene altid var tilgængelige og ikke stillede spørgsmål. Mange følte endda at dyret nærmest havde en 6.sans for hvornår det var nødvendigt at ’trøste’.
I et af studierne forklarede en forælder det således;
- Hunden kommer hen til Karin når hun græder, og trøster hende ved at ligge ved siden af hende og slikke hendes tårer væk. Hunden hører hende, og hvis han er i huset kommer han hen til hende. Vi kan ikke altid trøste hende. Nogle gange har Karin sagt ‘Det er godt at vi har hunden ellers ville ingen kunne trøste mig.
Forskerholder peger på at kæledyr kan give ejerne en mindre følelse af ensomhed ved at tilbyde fysisk kontakt og en konfliktfri relation, hvor ejerens grænser ikke bliver overtrådt – noget som især er vigtigt for folk med autisme eller PTSD. Flere af studierne viste endda, at ejerne kunne bruge dyrene til at betro sig til, og at de ofte snakkede med dyrene om ting, når de ikke kunne åbne sig for andre.
At være i nuet og en mening med livet
En anden positiv effekt som kæledyrene havde, var at deres tilstedeværelse i mange tilfælde kunne fjerne fokus fra ejernes symptomer, ubehagelige oplevelser og indre tankevirksomhed, som eksempelvis det at høre stemmer, angstanfald eller selvmordstanker. Dyrene hjalp også ejerne med at være i nuet i stedet for at bekymre sig og tænke på dårlige ting der var sket.
Det at have dyr gav også ejerne en øget mobilitet, mere motion og kontakt med naturen – tre ting som anses for vigtige for den mentale sundhed. De fik også typisk en øget kontakt til andre mennesker, eksempelvis gennem daglige gåture, og mange oplevede at være del af et fælleskab de ellers ikke ville have kontakt til. Sidst, men ikke mindst, fortalte mange ejere at dyrene gav dem en mening med livet.
Økonomien, adfærdsproblemer og tabet af et kæledyr
I deres gennemgang af studierne fandt de engelske forskere dog også nogle problemer med at have et kæledyr for personer med psykiske lidelser. For det første kan det være dyrt at have dyr, og det kan hurtigt blive en økonomisk byrde, og eventuelle adfærdsproblemer hos dyret kan blive til en stor emotionel belastning og give ejeren følelsen af at have fejlet. For det andet kan tabet af kæledyret ved et dødsfald være en stor, og for nogle uoverkommelig, psykisk belastning, men studierne pegede dog også på at ejerne senere kan have gavn af gode minder om dyret, og at en sådan oplevelse af døden senere hen kan hjælpe ejerne til at forstå og håndtere andre livskriser.
Kæledyr kan være en hjælp ved psykiske lidelser
Trods disse potentielle negative effekter mener forskerne dog, at de studier de har gennemgået samlet viser at kæledyr, herunder hunde, kan have en stor positiv effekt på personer med forskellige psykiske lidelser. Forskerne mener dog også, at der skal mere og bedre forskning til for at klarlægge hvilke patientgrupper der har størst udbytte af at have kæledyr, og hvilke patientgrupper, der kan opleve problemer med at eje et kæledyr.
En servicehund skal skabe tryghed og støtte sin ejer, men det er ikke altid virkeligheden. DR-programmet "Kontant" har undersøgt en branche, der mangler regler og kontrol.
De mange coronahunde har skabt et helt nyt problem. Der er ikke hvalpeværter nok til at tage kommende servicehunde til sig det første år
En hunds kognitive evner har stor betydning for hvorvidt den kan blive en god service- og arbejdshund, viser studie fra Arizona Canine Cognition Center
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Holland er kendt for sine åbne vidder og hundekærlige kultur, hvilket gør det til en oplagt destination for en kør-selv-ferie. Men selvom grænserne føles åbne, er der i 2026 vigtige krav til dokumentation og sundhed, som du skal have styr på, før I ruller mod syd.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.