Mangler du en date? Skaf en hund

09-03-2022 12:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny undersøgelse viser, at tinderprofiler med hundefotos er mere tiltalende end andre

 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

En undersøgelse fra det engelske Onbuy.com viser, at profilbilleder med dyr hitter på Tinder. Undersøgelsen viste, at hele 73% mener, at et dyr på et profilbillede gør profilen mere attraktiv.

Dyr er jo en noget broget og bred skare, derfor satte Onbuy sig for at finde ud af, hvilke dyr, der gav profilejeren størst chance for at få succes med profilen.

Skulle personen posere med hovedet i en åben løvemund, eller skulle billedet vise en kamp mellem mand og krokodille? Svaret er nej.

Profilbilledet skulle naturligvis indeholde en hund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Onbuy.com spurgte 4268 personer, hvilke dyr, der ville gøre det mere sandsynligt, at de ville vælge personen med det pågældende profilbillede.

84 procent svarede hund, mens katten kom ind på en 2. plads med 76 procent.

Desværre kan vi ikke finde en kønsfordeling, for det kunne være sjovt at se, om der er forskel på, hvilket dyr kønnene foretrækker.

Men kender du en person, som er ved at sprænges hver gang en mand eller en kvinde swiper til venstre på Tinder, så foreslå personen at anskaffe eller låne en hund til næste profilbillede.  

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout