Tine Luther
I sidste uge mistede en familie i Anbæk ved Hammel i sidste uge der knap to år gamle labrador. Hunden var sluppet ud af familiens have om aftenen ved ti-tiden, og det lykkedes ikke at finde den trods intens søgen. Først næste dag fik familien vished om, hvad der var sket med deres hund. Den var blevet påkørt og lå i græsset i vejsiden. Der var ingen åbne sår at se på hunden – den lå blot med græs ud af munden og er formentlig død af indre kvæstelser. Eftersom den havde græs i munden, er det sandsynligt, at hunden ikke er død ved påkørslen – men at den har ligget og lidt, inden den døde. Hundens ejer, Ina Larsen, bebrejder ikke bilisten uheldet – men hun er forfærdet over, at vedkommende ikke har anmeldt påkørslen. Flere numre at ringe på Påkører man et dyr, har man ifølge færdselslovens §9 pligt til at standse og hjælpe samt kontakte ejerne. Hvis man påkører et dyr, kan man ringe til Dyrenes Beskyttelse på 1812, som hjælper nødstedte dyr. Man kan også ringe til politiet på 114. Når der er tale om påkørsel at netop en hund, er man ifølge hundeloven faktisk forpligtet til at ringe til politiet. Se mere om sagen via linket under billedet til højre. Kilde: soenderborg.lokalavisen.dk