Kun i dag – AniCura lancerer skønhedsprodukter til katte og hunde

01-04-2022 08:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Endelig er de her – skønhedsprodukterne fra AniCura, som gør dit kæledyr endnu mere uimodståeligt

Copyright Hunden.dk
Anicura
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

De seneste resultater fra det internationale kæledyr skønhedsstudie, PETIQUE, viser at et velplejet ansigt har betydning, når dit kæledyr vælger partnere og venner. 75% af de hunde og 87% af de katte, som deltog i undersøgelsen, foretrækker en pelset partner, der bruger en eller anden form for skønhedsprodukter.  

I samarbejde med de bedste dermatologer og skønhedseksperter i Paris, har AniCura produceret en serie af fugt- og dagcremer til katte og hunde. Alle produkter er 100% økologiske og fri for parabener og farvestoffer. Og så er de selvfølgelig ikke testet på mennesker. 

 

Vitamin Herring Cream Plus – Kattens første valg 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til den sensitive/kræsne kat anbefaler Anicura dagcremen Vitamin Herring Cream Plus - en revitaliserende creme, som giver din kats ansigt en frisk og smuk glans. En omega-3-bombe, som dufter af renset fisk og har en uimodståelig glød – som alle katte elsker. Og den er virkelig nem at anvende.  

 

Pigtail Moisturizer – et musthave for din hund 

Hunde lider ofte af tør hud og hår i ansigtet. Derfor er Pigtail Moisturizer det helt rigtige valg. Denne fantastiske fugtgivende creme har en dejlig hundeduft af frisk lever, ler og grisehaler. Din hund vil føle sig frisk og få masser af opmærksomhed hele dagen.  

Absorberes nemt og forebygger rynker og grå hår omkring næsen.  

Anicura sælger kun disse produkter i dag. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout