Pynt, pjat eller nødvendigt. Mennesker har brug for overtøj, men gælder det samme for hunde, eller er al overtøjet blot et udtryk for hundeejeres kærlighed til dyremode?
Januar og februar er årets koldeste måneder i Danmark. Kulden kalder på varme vinterstøvler og vanter, men om vores kæledyr også skal klædes på til årstiden er et omdiskuteret emne, som kan dele vandene mellem hundeejere. Det skriver Agria i en pressemeddelelse.
Pelsen afgør behovet
Ifølge dyrlæge Mogens Brix fra Agria Dyreforsikring er der stor forskel på, om man taler om en lille og tyndpelset dansk-svensk gårdhund, en mellemstor langpelset jagthund som f.eks. en setter uden underpels, eller om man taler om en cocker spaniel eller en labrador, der begge har en tykkere og isolerende underpels.
– Alle hunde er forskellige, og derfor er behovet for overtøj ikke ens. Man kan fristes til at tro, at små hunde, grundet deres lille størrelse, vil fryse mere end andre hunde, men sådan hænger det ikke sammen. Det afgørende, som bestemmer, om hunden kan holde varmen eller ej, er hundens pelstykkelse og underuld. Herudover har hundens alder og sundhedstilstand også en betydning, siger Mogens Brix.
Han tilføjer samtidig, at hunde generelt ikke kan generere mere varme ved at indtage mere foder. Skal hundeejerne gøre en forskel for deres firbenede venner i vinterkulden, må de give hundene et varmt sæt tøj. Det er altså ikke et spørgsmål om mode for hundeejeren, men et reelt behov for ekstra isolering.
– Man kan tydeligt se på hunden, hvis den fryser. Bevæger den sig frit på gåturen eller ryster den? Hvis hunden har en forkrampet kropsholdning, tyder det på, at den er kold, siger Mogens Brix.
Bliver hunden alvorligt nedkølet, er den mere modtagelig overfor sygdomme på samme måde som mennesker. De kan blive forkølede og svækkede. Kropsdele, der stikker ud, som ører, halespids og pungen hos hanhunde, er mest udsat for kulden. I de helt grelle tilfælde kan de få skader på poter, snude og ører.
Seks hunderacer uden underuld
Hunde, der ikke bærer på et tykt lag underuld, er mindre modstandsdygtige overfor kulde sammenlignet med andre hunde. Ejer du en af hundene på listen, skal du være ekstra opmærksom på beklædning:
Det skal være i hundens klædeskab
Der er mange forskellige muligheder for hundebeklædning. Når du kigger efter overtøjet, skal du tage højde for hundens pelstype og de gældende vejrforhold. Tine Antvorskov, direktør i Agria Dyreforsikring, giver to overordnede råd til hunde-garderoben.
Udover at overtøjet skærmer for kulde og vind, dækker det også for skidt, snavs og sne, som særligt langhårede hunde slæber med sig efter en gåtur. Overtøjet er derfor til stor gavn for hundeejere, der kan spare flere timer på pelspleje efterfølgende.
Hunde frøs ikke for 100 år siden
Man kan undre sig over, at hunde før i tiden har levet i bedste velgående uden menneskers indblanding, og nu opstår det pludselige behov for hjemmestrikkede rullekraver i ministørrelse. Dyrlæge Mogens Brix fortæller, at forklaringen skal findes i vores avl af hunde.
– Vores kæledyr er vant til at opholde sig indendørs i varme stuer, og derfor er deres pels ikke udviklet til at modstå den bidende kulde, ligesom deres forfædre, ulvene. Vi har avlet hundene til at udvikle sig på en bestemt måde, og derfor er hundenes behov for overtøj menneskeskabt, siger Mogens Brix og fortsætter:
– Dertil kommer at vi i dag importerer hunde fra alle verdenshjørner, hvor dyrene ofte lever under andre klimaforhold. F.eks. stammer mange af vores hunde fra varme lande, og de hunde kan ikke pludselig gro sig en underuld tilpasset Danmarks kolde vejr. Derfor kan vi være nødt til at hjælpe dem lidt på vej med en lille hundefrakke.
Pynt, pjat eller nødvendigt. Mennesker har brug for overtøj, men gælder det samme for hunde, eller er al overtøjet blot et udtryk for hundeejeres kærlighed til dyremode?
Det er koldt derude. Hunde fryser også. Her er lidt inspirationsbilleder til, hvordan du kan beskytte hunden mod kulden
Efterår og vinter er højsæson for kennelhoste. Hosten kan være plagsom for hunden, og den er desværre meget smitsom. Her kan du læse om, hvilke forholdsregler du bør tage som hundeejer
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Danmark bugner af lækre badestrande med blå flag, men her er hunde forbudt. Læs her hvorfor
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
