Hvalpemarkedet er støvsuget

24-04-2020 15:21

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Christina Rosenhøj Tindbæk er en af få opdrættere af maltesere i Danmark. Netop nu er der ingen hvalpe at købe heller ikke på Den Blå Avis eller Gul og Gratis. Det har sat tanker i gang

 

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Opdrættere bliver i disse tider kimet og mailet ned i døgndrift af håbefulde hvalpekøbere. Christina Rosenhøj Tindbæk, der opdrætter maltesere, har opdaget en forskel i alle de henvendelser, hun får nu, og dem hun plejer at få.

– I de mange mails og forespørgsler jeg modtager nu, spørges der ofte bare, om jeg har hvalpe eller om hvad de koster, og så er der endda nogen, der skriver, at de kan komme og hente en hvalp med det samme. Folk plejer at skrive lange mails, når de skriver om eventuelle køb af hvalpe, så det er noget helt andet lige nu, fortæller hun og slår fast, at hun slet ikke har hvalpe til salg lige nu. De blev alle afsat inden coronaen brød ud.

Den enorme efterspørgsel, som hun og mange andre opdrættere oplever i denne tid, har gjort Christina nysgerrig.

I Danmark er der lige nu syv opdrættere af maltesere, og de holder nøje øje med, hvilke hunde der er til salg på Den Blå Avis og på Gul og Gratis.

– Der plejer altid at være fem til ti annoncer med maltesere. Nu er der ingen. Jeg har også kigget på andre racer, og der er billedet det samme, fortæller Christina Rosenhøj Tindbæk.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor der pt. ikke er maltesere til salg på disse sider.

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

– Der er ikke nogen af opdrætterne, der sælger via de sider, og vi har jo holdt øje med siderne gennem længere tid, og det vi kan se, er, at det ikke er hr. og fru Jensen, der plejer at sælge hvalpe derinde. Det er ofte folk med udenlandske navne, og så bruger de ofte de samme billeder igen og igen, siger hun og fortsætter:

– Jeg er sikker på, at de manglende hvalpe på de sider lige nu skyldes, at grænserne er lukkede. Derfor oplever vi opdrættere også at få de noget anderledes henvendelser fra købere, som måske er vant til at kunne skrive sådan til den slags sælgere, der lige nu ikke er at finde på Den Blå Avis og Gul og Gratis.

Sidste år blev der registreret 1417 maltesere i Danmark. Kun 70 af dem var med DKK stambog.  

Copyright Hunden.dk
Privatfoto

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout