Hvad er spondylose?

20-07-2018 08:00

Astrid Holtet

Spondylose kaldes også nogle gange for rygslitage, og ses som pålejring af ekstra knoglevæv uden på rygsøjlen. Mange hund lever med tilstanden hele livet uden at få problemer, mens andre kan udvikle problemer med smerte og halthed. Vi ser lidt nærmere på sygdommen og hvad der gør forskellen

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Spondylose, som også kendes under navnene spondylosis deformans eller rygslitage, er en tilstand, hvor der sker en langsom pålejring af ekstra knoglevæv på undersiden og på siderne af ryghvivlerne i hundens rygsøjle – og i sidste ende kan pålejringerne gå fra den ene ryghvirvel til helt over til den næste, og på den måde fjerne bevægeligheden mellem de to hvirvler. 

Aflejringerne ses normalt fra de bagerste brysthvirvler og ned til korsbenet og forekommer oftest hos midaldrende og ældre hunde. Der er ikke helt forstået hvorfor hundene udvikler tilstanden, men det kan muligvis skyldes en ustabilitet i ryggen.

Symptomer ved spondylose

Langt fra alle hunde, der udvikler spondylose vil få alvorlige problemer, og de kan leve med tilstanden hele livet uden udvikle symptomer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos nogle hunde, breder knoglepålejringen sig dog på en måde, så de kommer til at trygge på de nerver, der udspringer fra rygmarven – sker det, kan man opleve problemer som smerte og halthed, der kan påvirke hundens livskvalitet, hvis der ikke tages hånd om tilstanden. Der er fortsat ikke helt enighed blandt forskere om hvorvidt spondylose kan give rygsmerter hos hunde. 

Hvad er fremtiden for en hund med spondylose?

Har hunden spondylose, som ikke giver tryg på nerverne, er prognosen god, og mange vil gå med tilstanden uden at den nogensinde opdages. Udvikler tilstanden sig således at nerverne begynder at blive påvirket, bliver prognosen dog væsentligt dårligere. I sådanne tilfælde kan man forsøge at fjerne de aflejringer, der trygger gennem en operation. Derudover kan symptomerne lindres gennem blandt andet smertestillende behandling og fysioterapi.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout