Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Når munden bliver hundens blinde vinkel
Mange hundeejere kender scenariet med hunden der kommer glad hen, åbner munden, og pludselig står man midt i en duft, der ikke ligefrem minder om frisk mynte.
For nogen kan det være nærliggende at tro at det almindelig hundelugt, men dårlig ånde kan være et tegn på problemer i munden, og tandproblemer hos hunde er langt mere almindelige, end mange måske tror.
Et nyt studie omtalt af British Small Animal Veterinary Association peger på, at periodontal sygdom blev rapporteret hos lidt over halvdelen af hundene i undersøgelsen. Studiet bygger på spørgeskemaer fra 12.753 hundeejere i USA og Canada og ser blandt andet på alder, størrelse, sundhed og livsstil som mulige risikofaktorer.
Periodontal sygdom er sygdom i vævet omkring tænderne. Det begynder ofte med plak og tandsten, men kan udvikle sig til betændelse, smerter, løse tænder og problemer, der kræver dyrlægebehandling.
Hunden siger sjældent tydeligt fra
En af udfordringerne er, at hunde ikke nødvendigvis viser tydelige tegn på tandpine. De kan stadig spise. De kan stadig tage godbidder. De kan stadig komme logrende, når der rasles med madskålen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alt er i orden.
Tegn på tandproblemer kan blandt andet være dårlig ånde, rødt eller irriteret tandkød, brunlige belægninger på tænderne, savlen, blod på tyggeting, ændret tyggeadfærd eller at hunden kun tygger i den ene side af munden. Nogle hunde bliver også mere stille, trækker sig, virker irritable eller får mindre lyst til at lege med legetøj, der kræver tygning.
Problemet er, at mange af de tegn kan komme snigende. Derfor kan hundeejeren vænne sig til dem, før de bliver opfattet som et problem.
Alder og størrelse spiller ind
Studiet peger på alder som en vigtig risikofaktor. Det er ikke overraskende, for tænder og tandkød bliver påvirket over tid, især hvis plak og tandsten får lov at bygge sig op. Små hunde er også ofte mere udsatte for tandproblemer. Det hænger blandt andet sammen med, at tænderne sidder tættere, og at der lettere kan samle sig belægninger.
Det betyder dog ikke, at store hunde går fri.
Alle hunde kan få tandproblemer, og mundens sundhed bør være en del af den almindelige pleje på linje med pels, kløer, ører og vægt.
Tandtjek er ikke kun kosmetik
Tandpleje afhjælper smerter og infektioner, og øger livskvaliteten hos hunden.
Når tandkød bliver betændt, og tænder løsner sig, kan det gøre ondt. Hunden kan få svært ved at tygge normalt, og problemerne kan udvikle sig, hvis de ikke bliver opdaget og behandlet. Derfor er det en god idé at kigge hunden i munden jævnligt. Ikke som en stor dramatisk undersøgelse, men som en almindelig del af hverdagen.
Løft læben og kig på tænder og tandkød. Læg mærke til lugten. Se efter belægninger, rødme, hævelse eller tænder, der ser anderledes ud end normalt. Hvis hunden protesterer kraftigt, lugter markant ud af munden, bløder fra tandkødet eller ændrer adfærd, bør munden vurderes af en dyrlæge.
Forebyggelse begynder i det små
For mange hunde kan tandbørstning være en stor hjælp, hvis den indlæres roligt og gradvist. Det kræver tålmodighed, især hvis hunden ikke er vant til at få håndteret munden.
Start småt. Lad hunden vænne sig til, at man rører ved læber og mund. Brug korte øjeblikke og ros. Først senere kan man arbejde videre med tandbørste eller fingerbørste og tandpasta beregnet til hunde.
Tyggeprodukter og foder kan i nogle tilfælde hjælpe, men de erstatter ikke nødvendigvis tandbørstning eller dyrlægens vurdering. Især ikke hvis der allerede er tandsten, betændelse eller smerter.
Det vigtigste er ikke at vente, til hunden tydeligt siger fra.
