Hunde mindsker kriminalitet

02-08-2022 09:43

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Et amerikansk studie har vist, at områder med hunde oplever mindre kriminalitet. Det gælder også belastede områder, hvor flere faktorer spiller ind i kriminalitetsforekomsten

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Når du går tur med din hund i dit nærområde, så patruljerer du faktisk i området. Det er den konklusion, forskere fra Ohio State University er kommet frem til i et studie, der påviser, at områder med mange hunde oplever mindre kriminalitet.

For det er ikke bare forekomsten af hunde, der gør, at der er mindre kriminalitet i disse områder. Det er det faktum, at der i områder med hunde er flere mennesker på gaderne, fordi de skal lufte deres hunde.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskerne har undersøgt kriminalitetsstatistikker fra 595 nabolag i Columbus. Disse statistikker er kædet sammen med en spørgeskemaundersøgelse, hvor folk blev spurgt, om de havde hunde. Derudover indeholdt projektet også et studie af tillidsniveauet i nabolaget.

Faktisk viste undersøgelsen, at hundeeffekten også kunne aflæses i områder uden høj tillid, ligesom belastede områder, hvor flere faktorer var med til at hæve kriminalitetsniveauet også kunne mærke effekt af hunde i området.

Du kan læse mere om studiet her.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout