Hunde holder os fysisk aktive

19-09-2017 17:03

Astrid Gerd Holtet

Nyt studie viser at hunde får folk til at bevæge sig mere – især når det er mørkt og gråt

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne får minimum tredive minutters motion om dagen, men når vinteren nærmer sig, kan det være svært at komme ud. Her kommer hundene os til hjælp – et stort engelsk studie fra i år viser, at hundeejere kommer mere ud end andre, især når vejret er dårligt.

Forskerne bag undersøgelsen kiggede på motionsvanerne hos 25.000 voksne englændere i alderen fyrre til firs, og deres resultater viste en markant forskel på hundeejere og folk uden hund. Hundeejerne var væsentligt mere aktive end de andre.

Især på dage med dårligt vejr, bevægede hundeejerne sig meget mere.  Faktisk trak de firbenede venner englænderne så meget ud, at hundeejerne var 20% mere aktive på dage med dårligt vejr, end dem uden hunde var, på dage med godt vejr. Ud over at hundeejere generelt var mere aktive, pegede studiet altså på, at når vejret blev dårligt, valgte folk uden hund stillesiddende aktiviteter frem for bevægelse, mens hundeejerne stadig kom ud på de daglige gåture.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskellen var så stor, at forskerne peger på, at det at have hund, kan fremme folks motionsniveau i en sådan grad, at det kan have helbredsmæssige fordele. Så når dagene bliver korte, og regnen siler ned, kan du formentlig takke din hund for at holde dig sund.

Kilder:

1) Fødevarestyrelsen (www.sst.dk)

2) Wu Y-T et al. Dog ownership supports the maintenance of physical activity during poor weather in older English adults: cross-sectional results from the EPIC Norfolk cohort. J Epidemiol Community Health, 2017; 0: 1-7.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout