Hund stak af og crashede marathonløb

10-10-2013 13:51
En amerikansk hund stak i weekenden af fra sin ejer – og løb med i en halvmarathon!
Copyright Hunden.dk
foxnews.com fortæller historien om labradoren, der stak af fra sin ejer og blev hædret for sin præstation i et halvmarathonløb. (Screendump fra foxnews.com)

Den otte år gamle chokoladebrune labrador Boogie fra Indiana, USA, stak i lørdags af fra sin ejer Jerry Butts. Det er fjerde gang, Boogie er ude på egen pote – men denne gang var helt usædvanlig. Hunden crashede nemlig et halvmarathonløb i Evansville – og løb med det meste af vejen. Og faktisk gjorde han det rigtig godt – hans anslåede tid er 2 timer og 15 minutter, hvilket er bedre, end hvad mere af halvdelen af løbets 2-benede deltagere kunne præstere. Boogies gode tid resulterede da også i hæder, medaljer og masser af eksponering på internettet. Hundens ejer var dog knap så begejstret, så nu skal Boogie kastreres i håbet om, at det vil sætte en stopper for hans strejferi. Kilde: foxnews.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout