I 2009 begyndte Ellis Borchers mops So’fi at vakle på bagbenene, og en røntgenundersøgelse bekræftede de bange anelser om, at hun havde spondylose (sammenvoksede ryghvirvler, som trykker på nerverne til bagbenene). So’fi blev behandlet medicinsk og havde det fint et års tid. Så begyndte det at gå ned ad bakke, og for nogle måneder siden tilkaldte Ellis Borcher dyrlægen, så han kunne se So’fi på hjemmebane og vurdere, om det var tid til at sende hende til de evige jagtmarker. Dyrlægen tøvede – handicappet var stort, men ellers var So’fi i rigtig fin stand – ikke mindst mentalt. Så fik ”Ellis Opfinder” idéen om en kørestol. Dyrlægen trak på smilebåndet – men syntes egentlig det var en god idé. Ellis Borchers intention var blot at give So’fi en god tid de sidste par uger, hun formodede, hunden havde tilbage at leve i. Men nu er der gået flere måneder, og So’fi bliver friskere og stærkere hele tiden – og har mindre og mindre brug for kørestolen. Så af sted! Ellis Borcher købte en sækkevogn i aluminium og skilte den fuldstændig ad. Med en vinkelsliber blev stykkerne tilpasset og derpå samlet igen. ”Sædet” blev foret med skumgummi og plys og fastgjort til stellet med plastikstrips. Kørestolen vejer ca. to kg og kan trækkes af en kraft på blot 200 g. Den fastgøres til hunden med en almindelig hundesele. So’fi blev hurtigt glad for kørestolen. Hun søger hen til den og vil gerne ud på tur med den. Hun piler af sted med høj haleføring og har overskud til at hilse på alt og alle. Og hendes tilstand er i den grad forbedret i løbet af de ca. tre måneder, hun har haft stolen. Ellis Borcher har måttet revurderet sin formodning om, at So’fi kun ville leve et par uger! Se videoen af So'fi og hendes kørestol til højre. Hjælper gerne Hvis andre hundeejere har brug for en lignende kørestol, giver Ellis Borcher gerne råd med på vejen. Hun kan kontaktes på tlf. 55 54 63 45/31 22 24 54 eller ellis.borcher@holmegaard.mail.telia.com
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
