Hund efterlyses efter brand

05-07-2019 15:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

For præcis en uge siden udbrød der brand i en gård ved Løvel nord for Viborg. I forbindelse med den voldsomme brand, flygtede familiens hund, som ikke er set siden

 

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvad der skulle have været en ganske almindelig fredag for Ole Vorre og hans familie endte i sidste uge med at blive alt andet end det.

Klokken 7.20 om morgenen blev brandvæsnet nemlig kaldt ud til en brand på den gård ved Løvel, hvor familien bor. Branden viste sig at være så voldsom, at en staldbygning brændte ned, hvilket betød, at et ukendt antal fasankyllinger døde.

De tre øvrige staldbygninger fik også alvorlige skader under branden, der gav brandfolkene sved på panden store dele af fredagen.

Men som om det ikke skulle være nok at se sine staldbygninger og fasankyllinger gå til i en voldsom brand, så har familiens hund også været forsvundet siden branden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Teorien er, at hunden, en ruhåret hønsehund ved navn Sus, er blev bange og har taget flugten væk fra de altædende flammer.

Sus er en brun/grå ruhåret hønsehund med et tydeligt ar på næsen og efter sigende skulle alle kunne komme til den.

Hunden kan være set på vejen mellem Ravnstrup og Stærkær.

Der er udlovet en dusør på 3000 kroner til den, der finder hunden og bringer den til de bekymrede ejere i live.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout