Vinteren står for døren, hvilket for mange danskere er forbundet med hyggelige stunder indenfor. Men det er samtidig også en periode, hvor mange bliver ramt af sygdom, hvilket ikke kun gør sig gældende for mennesker. Også hunde er mere tilbøjelige til at blive syge i vintermånederne, og det er særligt hundesygdommen kennelhoste, som de ofte bliver smittet med.
Sådan lyder det fra Hanne Friis, chefdyrlæge hos AniCura Danmark, som hvert år oplever, at flere hunde bliver smittet med luftvejsinfektionen kennelhoste, som overføres mellem hunde, der har været i tæt kontakt med hinanden – som det ofte ses i kenneler. Dog er det ikke kun i kenneler, man bør være opmærksom på den smitsomme sygdom:
- Det er ikke kun i kenneler, at hunde bliver smittet. Det gør de for eksempel også i hundeskove, til udstillinger eller andre steder, hvor flere hundes samles. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvis din hund efterfølgende bliver ramt af tør hoste, som udvikler sig til hosteanfald, løbende øjne eller manglende appetit – disse tegn indikerer nemlig, at din hund kan være blevet smittet, pointerer Hanne Friis og fortsætter:
- Hvis din hund viser tegn på nogle af disse indikatorer, er det først og fremmest vigtigt at isolere hunden fra andre hunde for at forhindre yderligere smitte. Derudover skal din hund have ro og ikke blive fysisk overbelastet, da det kan forværre hosten. Skulle din hund udvikle feber, kan det være et tegn på en sekundær lungebetændelse, hvilket kræver, at hunden bliver tilset af en dyrlæge.
Forebyggelse af kennelhoste
Selv om kennelhoste er en trussel for alle hunderacer, kan blandt andet hvalpe og hunde med underliggende helbredsproblemer opleve mere alvorlige symptomer, da deres immunforsvar er mindre udviklet. Heldigvis kan hundeejere forbygge smitte med kennelhoste gennem vaccination:
- For dem, der ønsker at forebygge kennelhoste, tilbyder vi hos AniCura muligheden for en årlig vaccination. Det kan nemlig være utrolig generende, mens sygdommen står på, og derfor anbefaler vi, at hunde, som færdes i områder med mange hunde, benytter muligheden for vaccination. Derudover er det en god idé at undlade at din hund drikker af en fælles vandskål i eksempelvis en hundeskov, da smitten med kennelhoste spredes gennem dråber eller direkte kontakt, afslutter Hanne Friis.
Kilde: AniCura Danmark
Borgerforslag om forbud mod salg, distribution og køb af nikotinposer/snus møder stor opbakning fra hundeejere, dyrevelfærdsorganisationer og politiske ordførere i kampen for dyrenes sikkerhed.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
En families værste mareridt og en hunds utrolige instinkter førte til en lykkelig genforening efter en nervepirrende jagt gennem Aalborgs gader.
I en alder af 87 år er Kathe Winther, grundlæggeren af KW Hunde- og Katteartikler, gået bort. Hun efterlader sig et markant aftryk på hundeverdenen og et enestående eftermæle som en modig, innovativ og inspirerende kvinde, der brød barrierer i en mandsdomineret branche.
Hugo, en welsh springer spaniel med en helt anderledes start på livet i Israel, er gået fra atypiske vilkår til at triumfere som dansk racevinder og elsket familiemedlem
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Juniorhandleren Naya Kühne Andersen imponerede den britiske dommer i finalen ved søndagens Winter Wonder Show i Herning.