Nina Marie Villadsen
Den nu afdøde beboer hos Bofællesskabet Korsvang, Svende Åge Pedersen, var kendt som lidt af en enspænder indtil han mødte bofællesskabets kælehund Basse. De to blev hurtigt gode venner og de fulgtes bl.a. ad på gåture til købmanden, hvor Basse gik pænt ved siden af Svend Åges rollator. Venskabet holdt ved til Svend Åge Pedersen døde i september sidste år i en alder af 76 år. Det stærke bånd mellem Svend Åge og Basse var ikke gået ubemærket hen og bofællesskabets leder, Sina Moltrup, nævnte det derfor for præsten i Assens Kirke, hvor Svend Åge skulle begraves fra, og også han blev rørt over det nære bånd. Præst Jakob Hvidt fortalte historien til organisten og til begravelsen spillede han ’Himmelhunden’, da kisten blev båret ud af kirken – ude foran stod Basse og tog imod kisten. Femårige Basse lever fortsat i bedste velgående hos bofællesskabet, hvor han er meget populær ved beboerne. Kilde: Fyens.dk Læs hele historien via linket til højre.