Grenaa: Hund død efter overfald

03-12-2018 15:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En 81-årig kvinde og hendes hund blev fredag overfaldet af, hvad politiet kalder, to muskelhunde. Overfaldet kostede hendes hund livet

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvad der skulle have været en ganske almindelig gåtur i Grenaa, endte fredag med at koste en 81-årig kvindes hund livet.

Kvinden og hunden kom gående på en sti ved Stendyssevej i Grenaa, da to hunde pludselig angreb de to bagfra.

I døgnrapporten beskriver Østjyllands Politi hundene som værende muskelhunde, men kommer ikke ind på, hvilken race, det drejer sig om.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kvinden forsøgte at beskytte sig selv og sin hund, men faldt under overfaldet fremover og ned på maven. Her blev hun bidt flere gange, inden det lykkedes hende at flygte op til sit hus.

Kvindens hund måtte efterfølgende aflives på grund af dens kvæstelser, mens den 81-årig blev behandlet på hospitalet for bid og knubs. En patrulje opsøgte bagefter den 24-årige ejer, der foreløbigt er sigtet for ikke at have sikre sine hunde ordentligt. Den 24-årige havde skaffet hundene af vejen, og det var ikke muligt for Østjyllands Politi at opspore dem. Det er også grunden til, at politiet ikke ved, hvilken race hundene tilhører.

Den nærmere efterforskning skal nu afgøre, om den 24-årige kan sigtes for yderligere

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout