West highland white terrier, eller westie, som den normalt omtales, er en umådeligt populær lille hvid terrier, som ofte ses i gadebilledet. Det gjorde den ikke for 30-40 år siden. De små hårdføre terriere blev i begyndelsen af det 18. århundrede eller før avlet til jagt på ræv og grævling, hvor de skulle jage byttet ud af graven. Hjemme på gården skulle de gøre nytte ved at nedlægge små skadedyr som rotter, mus og andet småkravl.
De blev fremavlet i det nordvestlige Skotland, hvor de i 1800-tallet blev kaldt skotske terriere. Betegnelsen blev brugt om alle terriere avlet i Skotland. Senere delte de sig i tre racer, nemlig skotsk terrier, cairn terrier og west highland white terrier. Inden delingen kunne en skotsk terrier være en hvilken som helst af de tre racer.
Ikke svage individer
Terrierne var dog populære længe før. Det fortælles, at King James I af England engang i 1600-tallet ville sende seks små hvide terriere til den franske konge som en gave. De skulle transporteres på to forskellige skibe i tilfælde af, at det ene skulle gå tabt. Man ved ikke med sikkerhed, om disse seks hvide hunde var westier, men det kunne de godt have været.
I 1839 malede den kendte dyremaler Sir Edwin Landseer et berømt billede kaldet ”Dignity and Impudence” (værdighed og uforskammethed). Det forestiller en blodhund og en westie, som helt klart udstråler netop værdighed og frækhed. Det fortælles, at familien Malcolm fra Poltalloch i Argyllshire begyndte at renavle de hvide terriere i 1800-tallet, fordi oberst Malcolm engang kom til – ved et uheld – at skyde sin rødbrune yndlingshund ved at forveksle den med en ræv.
Det var almindeligt dengang at aflive hvide hvalpe, fordi man mente, at det var svage individer. Det var familien Malcolm ikke enige i. De havde i mange år holdt hvide og røde terriere, og man beholdt kun hunde, som var hårdføre og jagtivrige, da man dengang ikke holdt hunde som kæledyr i England. De kaldte de hvide terriere for poltalloch terriere.
Stambogsføring
Hertugen af Argyllshire begyndte samtidig at avle hvide terriere, som blev kaldt roseneath terriere. Disse var samtidige med en anden linje kaldet pittenweem terriere, men de kunne dog ikke udkonkurrere poltalloch terrieren.
I 1905 blev ”The White West Highland Club” stiftet med Oberst Malcolm som formand, og i november 1906 blev racen og klubben anerkendt af den engelske kennelklub. Det blev her besluttet, at racen skulle hedde west highland white terrier, og i 1907 begyndte stambogsføringen, og også i dette år blev racen for første gang vist i en selvstændig klasse på Crufts, Englands største hundeudstilling.
Westien i Danmark
I Danmark så man de første eksemplarer af racen i begyndelsen af 1900-tallet, men det var formodentlig hunde, som folk havde taget med hjem fra udlandet. Der var endnu ikke nogen danske opdrættere.
Hundene var af en lidt anden type end dem, vi ser i dag. De var lavere og tungere og ikke kridhvide, som vi gerne ser dem i dag. De blev klippet, og det gjorde pelsen grå og nusset at se på. Omkring 1970 begyndte man at trimme og i det hele taget at pleje pelsen. Det gjorde westien mere lækker, og interessen for den steg.
Der dukker af og til hvalpe op med blød pels, som ikke kan trimmes. Så skal pelsen naturligvis klippes, men den bløde pels er en fejl, som forhindrer racen i at udføre det arbejde, som den er skabt til. Nemlig jagt på små skadedyr, ofte i tæt krat.
Westien er en lille lavbenet terrier med strid, kridhvid pels. Den kridhvide pels kan være lidt svær at holde, og de fleste, som får lov til at leve som rigtige hunde, får som regel en pels, som går over i en lidt mere beige farve. Det ses tydeligt i nyfalden sne. Mange spørger, om en hvid hund ikke bliver meget snavset. Den bliver ikke mere snavset end andre hunde, men man kan bare se det. Westien ligner en pysse-nysse-hund, men man skal ikke tage fejl, den er stadig en robust jagthund, som altid er med på det værste.
Beskrivelse af westien
Mange mennesker ser westien som en lille legetøjshund. Og de tror, det er en selskabshund, som bedst egner sig til at ligge i sofahjørnet og se dejlig ud. Den kan bestemt godt lide sofahjørnet, men den elsker også at komme med ud i naturen. Den boltrer sig i skov og ved strand. Den spæner gerne ud over markerne, men får ofte ikke lov til det, fordi den – som mange andre terrierracer – er meget selvstændig af type og kan være svær at lære indkald. Den kan selvfølgelig lære at komme, når der bliver kaldt, men lader sig let aflede af spændende ting, der skal undersøges, og kommer ikke, før den har tid.
De fleste westier bliver i dag brugt som almindelige familiehunde, men der findes enkelte opdrættere, som bruger dem til jagt og derfor lægger meget stor vægt på i avlen at bibeholde de oprindelige jagtegenskaber. Westien er meget selvsikker og er overbevist om, at den er en stor hund. Selv foran et spejl kan man ikke få den til at tro, at den faktisk er en lille hund. Lydighed kan være lidt problematisk, for westien er som sagt ret selvstændig af natur. Hvis man overbeviser den om, at der er en grund til at samarbejde, så gør den det. Alt skal helst leges ind i den.
Westien er kvadratisk og har små spidse ører og en hale, der står lige i vejret. Et rigtigt humørbarometer. Øjne og næse er kulsorte og sidder som tre lakridser i hovedet. Hovedet er kuglerundt med små spidse ører, som medvirker til at give den sit vakse udtryk.
Westien er oftest glad og legesyg, og det holder stort set hele livet. Den kan som regel godt lide andre hunde. Den er fræk og laver gerne ballade. Den er vagtsom og gør, når der kommer nogen ved døren, men den er ikke vred. Den vil bare være sikker på, at dens ejere har opdaget dem, der står på den anden side af døren.
Fællesskabet vokser, når vi deler. Bidrag med jeres historier og vær med til at forme hundelivet i Danmark.
HUNDEN gør klar til årets store racekavalkade i februarnummeret 2026, og har din hund opnået titlen som årets DKK racevinder 2025, kan den komme med i bladet
Sådan ser årets julekalender på hunden.dk's sociale medier ud
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 22. april
Flere følelser er på spil, når et kæledyr forsvinder, og derfor bør lovgivningen skelne mellem døde ting og levende væsner, lyder det fra både minister og dyreorganisationer.
Vi er igen klar til at modtage billeder til HUNDENS fotokonkurrence
Dansk Kennel Klub er naturligvis også gået ind i arbejdet for at hjælpe hundene i Ukraine. Sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelse efterlyser de nu bure i alle mulige slags
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En stille decembernat bliver alt andet end almindelig, da Vitus – en lille hvid hund med et stort mod – pludselig kastes ud i et mystisk lysfænomen i haven. Mens farver eksploderer på himlen, og en lysende kugle dukker op blandt roserne, vågner noget mørkt under egetræet. Og Vitus er den eneste, der ser det
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Efter syv år som et af Danmarks mest inkluderende hundeevent lukker K9 Biathlon for alle ved udgangen af 2025. Beslutningen er taget efter længere tids økonomiske udfordringer, som hverken rekordmange deltagere eller stor synlighed har kunnet løfte. Alligevel spirer håbet om, at fællesskabet måske kan sikre en fremtid i en ny form
Dansk Kennel Klub har lanceret en ny mulighed for hundeejere og opdrættere, der ønsker at registrere sundhedsresultater, som ikke er omfattet af officielle avlskrav og -anbefalinger. Funktionen “Anden sundhed” giver bedre overblik og lettere adgang til hundes sundhedsdata.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Efter en nat med uhyggelige lys og rødglødende øjne vil Vitus helst blive i sengen. Men i haven venter nye spor og et møde bag egetræet, der afslører, at natten måske slet ikke er forbi.
Glæd dig til december, hvor Hunden.dk bringer den nye julekalender “Vitus og Hundestjernen” – et hjertevarmt og magisk juleeventyr i 24 afsnit for alle hundevenner. Her venter både spænding, humor og masser af julestemning
