Fra HUNDEN: Begrænsningens kunst

11-04-2019 15:00, af Andrew H. Brace, UK. Oversat af: Hanne Mathiasen

Det sker, at anatomiske overdrivelser vinder over den korrekte anatomi, når hunde bedømmes i ringene. I nyere tid er det blandt andet de meget overvinklede bagpartier, der tager stikket hjem, selvom de strider mod hundens oprindelige anatomi

Copyright Ridehesten.com
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

Lige siden de første hundeudstillinger så dagens lys, har opdrættere tilstræbt at fremavle hunde af høj kvalitet i forhold til racens oprindelige funktion og til det skrevne idealbillede, som kaldes racens standard. Mens racerne var under udvikling, havde funktionel bygning, korrekte og sunde bevægelser, pelskvalitet og temperament den højeste prioritet. Målet var at få ”møtrikker og bolte” til at passe sammen. Når en race havde opnået et vist niveau af perfektion, kom andre faktorer i spil: præsentationen af hundene, måden hundene opførte sig på i ringen og, ikke mindst, handlernes formåen.

Efter disse ydre faktorer begyndte at få betydning, ledte opdrætterne efter nye veje til at påvirke dommernes beslutninger. De søgte efter noget ekstraordinært, som kunne give dem en fordel over deres konkurrenter. Det blev startskuddet til avl af hunde, som var iøjnefaldende.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

Andre fandt, at vejen til succes i ringen var at opdrætte hunde, som var markante pga. en eller anden form for anatomisk overdrivelse – en kortere ryg, en længere nakke, et større hoved, en længere pels eller ved besiddelsen af et temperament, hvor hunden var energisk, altid på tæerne og aldrig slappede af, hvad enten dette var racetypisk eller ej.

Uanset hvor forudindtagede vi er – eller ikke er – må vi indrømme, at i forsøget på at fremavle bedre kvalitet, er nogle racer forbedret, mens andre ikke er. Anatomiske overdrivelser ved prioritering af udseende før funktion har forvandlet nogle racer til karikaturer af deres forfædre. De funktioner, som disse racer oprindeligt blev udviklet til, har der været levnet ringe hensyn til. Mens vi som dommere ikke er i stand til at vurdere, om en given hund kan trække en slæde, hente en and eller nedlægge et vildsvin, bør vi med en vis grad af sikkerhed være i stand til at kunne skønne, at den har de mentale og fysiske evner til at gøre det, hvis det kræves, og den er passende trænet.

I mange racers historie er det en kendsgerning, at betydningsfulde individer, som besad overdrivelser af en eller anden art, bidrog til deres races fremskridt. Men når en race er forbedret i et omfang, der har sikret, at flertallet af individer har opnået et acceptabelt niveau i forhold til type, bygning, bevægelse og temperament, kan yderligere overdrivelse i enhver form ikke længere bidrage til racens fremskridt. At tolerere sådanne anatomiske overdrivelser er at gøre racen en bjørnetjeneste.

Den ægte connaisseur, som kender sin race ud og ind, er langt mere imponeret over den klassiske racetype, end han er over overtypede individer, som så hurtigt vækker den uindviedes opmærksomhed. Desuden vil han med rette være bekymret over, at hunde, der er overdrevne og utypiske, så nemt kan opnå placeringer i ”Store Ring”, endda på bekostning af andre hunde, der er af korrekt racetype.


En beskrivelse af perfektion
Heldigvis har vi stadig blandt os mange gammeldags opdrættere, der har set racer udvikle sig, nå et højdepunkt og derefter finde et naturligt leje i den eksisterende genpulje. Kommentarer fra sådanne personer, når de besøger moderne hundeudstillinger, kan være lærerige og bør altid lyttes til og overvejes. Hvad der kan betragtes som overfladiske egenskaber hos den moderne showhund, anses ofte for at være kendetegn for racen blandt folk af den gamle skole. Deres ærgrelser ved tab af disse karakteristika bør tages alvorligt.

Dommere kan kun dømme hundene, som udstillerne præsenterer for dem. Men det er deres ansvar at vise loyalitet overfor racen i stedet for enkeltpersoner. Ofte hører vi, at dommere alene kan fortolke en racestandard ud fra deres egen opfattelse. Det er et forsimplet billede af dommerens opgave. Sandt er det, at racestandarderne giver os en skriftlig beskrivelse af perfektion – nogle i større eller mindre grad – men ingen racestandard er udførlig nok til at give dens læsere en ægte ”fornemmelse” for racen. Den kommer kun gennem indgående kendskab til en races historie gennem hele dens udvikling.

Ved hjælp af omhyggelig fordybelse og sparring med de ældre kendere af racen, som husker de tidligere generationer, kan racestandarder begynde at give mening. I stedet for blot at læse at en hund skal have ”en konkav næseryg med store åbne næsebor”, bør vi sætte os ind i, hvorfor netop de karakteristika er ønskede i den givne race.


Intet aspekt overskygger helheden
Prøv at udføre følgende lille øvelse. Forestil dig et blankt stykke papir, og spørg dig selv, hvad racen er udviklet til. Analysér derefter, hvilke kvaliteter der muliggjorde denne specifikke opgave. Du vil opdage, at selv de mest glamourøse racer har gode grunde til disse karakteristika, hvis du leder længe nok.

Når dit blanke ark er ved at være fyldt, kan du danne et billede af, hvad der er essentielt i enhver race – hvad der giver en race sin egenart – og disse karakteristika bør altid prioriteres højest. Ved bedømmelsen af en hvilken som helst race, skal de racetypiske træk altid rangere over det kosmetiske og det overfladiske på prioriteringslisten.

Copyright Ridehesten.comFoto: Wiegaarden/Marlene HedegaardI nyere tid er tendensen hos mange racer, at hunde med ekstremt overvinklede bagpartier og de tilhørende dramatisk skrånende toplinjer prioriteres frem for moderat vinkling og vandrette toplinjer. For nogle kan disse dysfunktionelle fejl forekomme attraktive og prangende, men for dem, der kender til balance og funktion, er det et sørgeligt syn. Alt for ofte går dramatisk overvinklede bagpartier hånd i hånd med stejle fronter og korte overarme. Naturligvis er racestandarden et afgørende redskab for dommeren, men solid viden om racens herkomst vil med garanti forbedre dommerens mulighed for at kunne påvirke dennes sunde udvikling. Det er afgørende, at den nye generation af dommere bruger tid på at forstå, hvorfor racer blev udviklet til at fremstå, som de gør, og hvordan deres oprindelige formål bidrog hertil.

Sandheden er, at de gode hunde ikke nødvendigvis er dem, der besidder en ekstrem iøjnefaldende egenskab, men det er dem, der er så perfekt afbalancerede og korrekt byggede, at alt passer harmonisk sammen. Intet aspekt af hunden overskygger helheden. Disse hunde tiltrækker øjet på grund af deres overordnede billede og deres klassiske racetype. Desuden er det de hunde, der er mere tilbøjelige til at bidrage til deres races positive udvikling. Desværre vil kun kenderne genkende og belønne dem, mens mange dommere lader sig narre af de karismatiske udstillingshunde, der kan være ringere end hundene, der er langt mindre ekstreme, men langt tættere på deres racestandard.

Info

Andrew H. Brace, UK,
Har haft racehunde, siden han var 11 år. Hans succesrige opdræt af bl.a. pekingesere, beagler og afghanske mynder er kendt under navnet ”Tragband”.
Siden 1977 har han dømt. I 1988 blev han Englands yngste allround-dommer. Han er særdeles velrenommeret og har dømt over hele verden.
Andrew H. Brace har skrevet adskillige bøger, bl.a. ”The Essential Guide to Judging Dogs” og været medforfatter på ”The International Encyclopaedia of Dogs”. Han har været rådgivende redaktør på Dog World, i hvilket han har haft en ugentlig klumme i 30 år. Ligesom han jævnligt optræder på Dogworld.tv. Han afholder seminarer om forskellige emner om hunde i og udenfor England.

Artiklen ”The Beauty of Moderation” har været bragt i Dog World.

Læs også

Golden retriever hyldes efter Westminster

13-02-2020 12:10, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Westminster Kennel Clubs enorme udstilling er netop slut. Vinderen blev en pudel, men det er en golden, der har stjålet opmærksomheden

Irsk dommer storroser danske udstillinger

12-02-2020 15:41, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dommer Paul Lawless fra Irland har i er facebookopslag skrevet, hvad han mener om udstillingen i Fredericia og i Danmark i det hele taget. Det er fornem læsning

Billederne fra Fredericia er online

12-02-2020 09:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Foto|

Så er billederne fra Fredericia sorteret og lagt på nettet

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Bjarke Kirkegaard Nielsen

bkn@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Giardia i Svendborg

18-02-2020 12:12, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Netop nu meldes der om flere tilfælde af giardia i og omkring Svendborg. Vi har talt med en hundeejer, hvis hund er ramt

 

Dyreklinik: Giardia kan stamme fra hundeskov

19-02-2020 13:32, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Vi har snakket med Korsgade Dyreklinik i Svendborg om de mange tilfælde af Giardia i området. Rygterne svirrer om, at en hundeskov er smittekilde

 

Store bøder for ulovlig import og erhvervsmæssig handel med hundehvalpe

14-02-2020 10:51, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

To mænd og én kvinde fra Fyn blev i sidste uge dømt i en sag om ulovlig import og salg af minimum 55 hundehvalpe fra Polen

Nu er Cookie desværre ikke mere

19-02-2020 16:02, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Husker du udstillingen i Ballerup, hvor den 16-årige pumi Cookie blev udstillet efter 14 års pause fra udstillingsringene? Nu er Cookie desværre død

Efterlysning: Hvor er Liva

21-02-2020 11:56, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

På Hammelvej ved Randers er en sort labrador blevet væk. Den har været forsvundet siden 9. februar

Hvorfor fælder hunde?

15-02-2020 10:45, af Astrid Gerd Holtet

Mange hunderacer fælder – nogle gange til stor frustration for den der skal svinge støvsugeren til dagligt. Mange hundeejere oplever også at problemet er særligt udtalt i foråret og efteråret. Men hvorfor sker det, og hvordan kan man begrænse mængden af hundehår derhjemme?  

Plæneklipper fuldender Winnies hold

18-02-2020 19:05, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Så er sidste hjælper til Winnie Vestergaard fundet, og det er i den grad en mand, der er vant til at dirigere

Skal dyrlæger have faste takster

17-02-2020 08:27, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Kvinde har skrevet læserbrev om hendes oplevelser, da hendes hund fik kræft og døde

Cherry Eye hos hunde

04-11-2019 15:00, af Astrid Holtet

Cherry Eye – eller kirsebærøje – er en øjensygdom hos hunden, hvor tårekirtlen i øjet kommer til syne i hundens øjenkrog, som en stor rød hævelse