Hunde, katte og smådyr får nu en hjælpende hånd fra Agria Dyreforsikrings forskningsfond. 24 forskningsprojekter fra Danmark, Norge og Sverige er blevet udvalgt til at modtage støtte fra fonden, der i alt uddeler fem millioner kroner i år. Især forskning om tævers sygdomme modtager støtte i denne omgang. Bevillingerne har til formål at hjælpe de skandinaviske kæledyr til at leve sundere og længere liv. “Vores største forhåbning med støtten er, at vores kæledyrs sygdomme kan forebygges, diagnosticeres og behandles endnu bedre og mere effektivt end tidligere. Knap halvdelen af dette års ansøgninger fik bevillinger, og det er dejligt at se, at der forskes i så mange projekter af så høj kvalitet i Skandinavien,” siger Sonja Karaoglan, direktør i Agria Dyreforsikring. Tæver er mere udsatte Blandt de udvalgte projekter handler flest om forskning i hunde. Flere projekter om tævers helbred har modtaget støtte, da de oftere bliver alvorligt syge i forhold til hanhunde. Forskningsprojekterne har eksempelvis fokus på behandlingsmetoder for brysttumorer, der er den mest udbredte form for cancer hos tæver og livmoderbetændelse, der er en meget almindelig sygdom (rammer en femtedel af alle tæver under 10 år) som kan være livstruende. “Tæver får gennem livet flere skader end hanhunde. For at forbedre den almene dyresundhed og prioritere reproduktion støtter vi forskning i de allervigtigste sygdomme, som er årsagen til, at mange tæver bliver syge,” siger Mogens Brix, dyrlægekonsulent i Agria Dyreforsikring. Støtte til danske projekter I alt har tre projekter ved Københavns Universitet modtaget støtte fra Agrias forskningsfond i år. Et af forskningsprojekterne har menneskets anden bedste ven i fokus, nemlig katten. Projektet har til formål at undersøge, hvordan man kan forebygge dannelsen af blodpropper hos katte med dårligt hjerte, der ikke pumper blodet godt nok rundt. Et andet af de danske projekter forsker i, om kemoterapi og strålebehandling kan kombineres i behandling af hunde med kræfttumorer.
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når frosten bider udenfor, søger mange hunde mod de varmeste steder i huset, herunder ejerens seng. Men er det en god idé for hygiejnen og nattesøvnen, eller bør sengen forblive en hundefri zone?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Fra 1. januar 2026 skærper Dansk Kennel Klub kravene til avl af Lagotto Romagnolo. Vi gennemgår her de nye regler, så du er klædt på til de ændrede krav, uanset om du er opdrætter eller hvalpekøber.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
