Hunde, katte og smådyr får nu en hjælpende hånd fra Agria Dyreforsikrings forskningsfond. 24 forskningsprojekter fra Danmark, Norge og Sverige er blevet udvalgt til at modtage støtte fra fonden, der i alt uddeler fem millioner kroner i år. Især forskning om tævers sygdomme modtager støtte i denne omgang. Bevillingerne har til formål at hjælpe de skandinaviske kæledyr til at leve sundere og længere liv. “Vores største forhåbning med støtten er, at vores kæledyrs sygdomme kan forebygges, diagnosticeres og behandles endnu bedre og mere effektivt end tidligere. Knap halvdelen af dette års ansøgninger fik bevillinger, og det er dejligt at se, at der forskes i så mange projekter af så høj kvalitet i Skandinavien,” siger Sonja Karaoglan, direktør i Agria Dyreforsikring. Tæver er mere udsatte Blandt de udvalgte projekter handler flest om forskning i hunde. Flere projekter om tævers helbred har modtaget støtte, da de oftere bliver alvorligt syge i forhold til hanhunde. Forskningsprojekterne har eksempelvis fokus på behandlingsmetoder for brysttumorer, der er den mest udbredte form for cancer hos tæver og livmoderbetændelse, der er en meget almindelig sygdom (rammer en femtedel af alle tæver under 10 år) som kan være livstruende. “Tæver får gennem livet flere skader end hanhunde. For at forbedre den almene dyresundhed og prioritere reproduktion støtter vi forskning i de allervigtigste sygdomme, som er årsagen til, at mange tæver bliver syge,” siger Mogens Brix, dyrlægekonsulent i Agria Dyreforsikring. Støtte til danske projekter I alt har tre projekter ved Københavns Universitet modtaget støtte fra Agrias forskningsfond i år. Et af forskningsprojekterne har menneskets anden bedste ven i fokus, nemlig katten. Projektet har til formål at undersøge, hvordan man kan forebygge dannelsen af blodpropper hos katte med dårligt hjerte, der ikke pumper blodet godt nok rundt. Et andet af de danske projekter forsker i, om kemoterapi og strålebehandling kan kombineres i behandling af hunde med kræfttumorer.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
