Forskning: Hundes forhold til mennesker er genetisk

04-06-2021 15:07

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny forskning peger på, at hundens evner til at følge menneskers evner ligger i generne

 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Et studie fra Arizona i USA viser, at hundehvalpe er genetisk programmerede til at følge menneskers anvisninger. Studiet, som undersøgte 375 hundehvalpe, der var udset til at skulle være servicehunde og 98 labradorhvalpe, 23 golden retrieverhvalpe samt 254 blandinger af labrador og golden, peger på, at mere end 40 procent af disse evner kan forklares genetisk.

Forskellen på hvalpene var, at de 375 hundehvalpe, der ikke var udset til at skulle være servicehunde, ikke havde haft den store en til en interaktion med mennesker, mens servicehvalpene havde masser af menneskelig interaktion.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor kunne forskerne sammenligne hvalpe, der havde haft menneskelig interaktion med hvalpe, der ikke havde haft den store kontakt.

Hvalpene blev stillet fire opgaver, hvor de skulle hente en ting efter anvisning fra et menneske, og det viste sig, at samtlige hvalpe klarede mindst en af opgaverne.

Emily Bray, der er hovedforfatter på studiet fortæller:

– Der har været bevis for, at voksne hunde havde disse sociale evner, men med vores forskning kan vi nu vise, at evnerne allerede findes på hvalpestadiet, siger hun til Evening Standard.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout