Forskning: Hunde kan tælle

27-10-2021 08:28

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hunde er kloge. Det ved vi jo. Nu har et nyt studie føjet endnu en imponerende egenskab til vores firbenede venner

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi mennesker er født med evnen til at kende forskel på mange og få. Det er nemlig for længst bevist, at spædbørn kan se forskel på forskellige mængder. Nu har ny forskning vist, at hunde kan det samme.

Et hold forskere fra Emory University har nemlig fundet ud af, at hunde bruger de samme dele af hjernen til at tælle med, som mennesker gør.

Det betyder, at de dele af hjernen, som bearbejder tal, ikke har udviklet sig, siden mennesker og hundes veje skiltes for cirka 90 til 100 millioner år siden. 

– Vi gik direkte til kilden selv og observerede hundenes hjerner, for at få en forståelse af hvordan hjernens neuroner opfører sig, når hundene får vist forskellige antal prikker,« forklarer Lauren Aulet, kognitiv psykolog.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Studiet bestod i, at 11 hunde blev trænet til at gå ind i en MR-skanner og ligge helt stille derinde. Her fik hundene vist billeder af forskellige mængder prikker, og forskerne kunne se, at hundene brugte de samme områder af hjerne, som mennesker bruger når vi tæller.

Samme sted i hjernen blev ikke aktiveret, når prikkernes størrelse eller placering blev ændret.

Hundene reagerede altså specifikt på antallet at prikkerne frem for størrelse og placering. 

Studiet peger således på, at hunde kan bearbejde tal, uanset om mennesker træner dem til det eller ej.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout