Privatfoto

Siden 2014 har Fiona Wennberg løbet agility med sin hund Thiana, som er hendes første egen agilityhund.

– Det er svært kun at nævne én oplevelse, der har været den største, da vi har været igennem en masse fantastiske oplevelser sammen. Men hvis jeg skal nævne én, der har været ekstra speciel, så er det nok VM i Finland sidste år (2019). Det var en ubeskrivelig fantastisk følelse at stå der på det grønne magiske tæppe, og løbe på fantastiske baner med en fantastisk stemning og man ved, at det virkelig gælder nu. Helt klart en uforglemmelig oplevelse. Og i det hele taget, så elsker jeg bare stemningen til de store stævner, og den brændende vilje indeni for at lykkedes når det virkelig gælder. Og det at stå der med lige præcis Thiana gjorde det ekstra specielt, da det har været vores mål i så lang tid, så det betød ekstra meget, fortæller Fiona Wennberg.

Desværre bliver der ikke flere store agilityoplevelser med Thiana, da hun gennem vinteren har fået sværere og sværere ved at klare de udfordringer, en agilitykonkurrence byder på.

Læs også: Fart, fokus og fællesskab på banen

– I løbet af vinteren har vi lagt mærke til lidt ændringer i Thianas syn, og derfor tog vi til en øjenspecialist, hvor Thiana fik konstateret nedsat syn. Efterfølgende var det meget svært at tænke fremad, og vide hvad der ville være det rigtige for Thiana, og for ikke at sætte vores ambitioner over hendes helbred. Derfor besluttede vi efter lange overvejelser, at det ville være bedst at stoppe med at løbe agility med hende for at undgå skader. Selvom det var en meget svær beslutning at tage, var det alligevel en beslutning, som vi kan leve med og selv acceptere, siger fiona Wennberg og fortsætter:

– Men alligevel føltes det lidt tomt indeni, og som om, at jeg havde mistet en del af mig selv, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er den rigtige beslutning for hende.

Mens det er et farvel til seje Thiana, fortsætter Fiona heldigvis med at løbe agility, og ambitionerne er ikke blevet mindre.

Læs også: Pernille og Peter vinder hæderspris

– Jeg fortsætter selvfølgelig agility med Saimi, vores anden agilityhund, som virkelig har rykket i løbet af vinteren, og hun er suuuper klar til stævnerne i år, og vores mål er at komme på landsholdet og til VM i Estland.