En sjælden race i ringen

13-02-2022 14:57

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nessa Verstappen fra Tyskland udstillede søndag eftermiddag sine tre beagle harrier. En race, som hun ikke havde set i virkeligheden, før hun købte den første

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En beagle er en lille hunderace, men når man sætter harrier efter racenavnet, så får man en lidt langbenet fransk jagthund, som man ikke ser så tit i de danske udstillingsringe.

Søndag ankom Nessa Verstappen med sine tre hunde i racen, som hun udstillede i Ring 17.

– Det er en meget gammel fransk jagtrace, og den har meget jæger i sig. Den er god at arbejde med, og så er det faktisk også en god familiehund. Mange tror ikke, det er en familiehund, men det egner den sig faktisk også rigtig godt til, fortæller Nessa Verstappen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun fandt selv racen gennem masser af research på Youtube og Facebook, og hun havde faktisk slet ikke set racen i virkeligheden, før hun stod i Toulouse og skulle købe sin første hund i racen.

– Det var kærlighed ved første blik, da jeg så Hatti. Jeg var bare solgt med det samme, siger hun.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout