År efter år stiger antallet af dyr, som kommer ind på et af Dyrenes Beskyttelses 9 internater. De mange dyr har forskellige årsager, heriblandt corona-nedlukningen.
- Der er sket flere ting, som gør at vi i år har ekstra mange dyr. Vi har overtaget et nyt internat og de dyr der boede der. Ud over det har vi også udvidet vores projekt med flaskekillinger, til flere internater, hvilket har været med til at øge antallet af katte betydeligt, da vi simpelthen kan redde flere, forklarer Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.
Flere store sager og øget fokus på velfærd
De mange dyr lægger pres på internaterne, og der løbes derfor stærkt. Den øgede travlhed kan være et udtryk, for at hverdagen har overrasket folk, og de nu kan se at deres kæledyr ikke passer ind i hverdagen.
- Heldigvis skyldes det også, at folk er blevet mere opmærksomme på, at hvis dyr ikke har det godt, kan de kontakte os og så ved de, at vi kan hjælpe et familiedyr godt videre, fortæller Jens Jokumsen og fortsætter:
- Om de mange indleveringer af kæledyr skyldes corona og landets åbning kan vi ikke sige noget om med sikkerhed. Vi er bare glade for, at disse kæledyr bliver sendt godt og ansvarligt videre, når familierne ikke længere kan have dem.
Desværre har der også været en anden tendens de sidste par måneder, hvor der er kommet flere større dyreværnssager ind, som har bidraget til det rekordstore antal dyr på internaterne.
- Vi modtog blandt andet 56 kaniner i juli og 19 hunde i august. Det skyldes en slags "ketchupeffekt", som kort sagt er, at folk efter 1,5 år med corona nu er begyndt at besøge hinanden igen, og derfor opdager de, hvis der er kæledyr som ikke trives, fortæller Jens Jokumsen.
Kaniner kasseres i stor stil
Kattene tager førstepladsen på antal dyr på internaterne, men i år ses også en anden tendens, blandt de mange dyr som søger nyt hjem. Rekordmange mennesker har skilt sig af med deres kaniner og der har allerede været eksempler på både dumpinger og store dyreværnssager med kaniner.
- Vi har aldrig haft så mange kaniner på vores internater, som vi har netop nu. Vi har på flere internater været helt fyldt op af flere omgange. Det kan skyldes, at flere er blevet opmærksomme på, at deres kanin har et dårligt liv med for lidt plads og aktivering, og derfor er mange kaniner enten blevet indleveret eller bliver fundet, fordi nogen har dumpet dem, forklarer Jens Jokumsen.
I 2020 var der 1. september i alt 115 kaniner, marsvin og andre mindre kæledyr på Dyrenes Beskyttelses internater. På nuværende tidspunkt er der 184 kaniner, 47 marsvin og 101 andre dyr fordelt på de nu 9 internater.
- Nu håber vi bare, at danskerne vil tænke på Dyrenes Beskyttelse når familien skal udvides, for vi har virkelig mange skønne dyr, som bare venter på at få et nyt hjem. Godt genbrug er in, også når det gælder dyr slutter Jens Jokumsen
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
I hundeskoven kan din hund slippe hverdagens snor, bruge kroppen og møde andre hunde – alt sammen i naturens grønne rammer. Men hvad er det egentlig, der gør hundeskoven så fantastisk for både hund og ejer? Og hvordan få du det bedste ud af jeres næste tur?
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse