Dyrebeskyttelsesorganisation skifter navn for at redde flere dyr

28-06-2014 10:50
Dyrebeskyttelsesorganisationen WSPA har skiftet navn til World Animal Protection. Det er skert, fordi der på globalt plan er for få i den almindelige befolkning, der kender WSPA. Det nye navn skal hjælpe organisationen med at beskytte millioner af dyr over hele verden.

WSPA – World Society for the Protection of Animals – har beskyttet dyr i nød de sidste 50 år og er en af verdens førende dyrebeskyttelsesorganisationer. I Danmark kender mange mennesker navnet WSPA og ved, hvad organisationen arbejder med. Men på globalt plan er der kun 7 % af den almindelige befolkning, der kender organisationens navn. Det er et problem – både for organisationen selv, for de dyr, den arbejder for at hjælpe, og for de mennesker, der gerne vil støtte arbejdet for at stoppe dyremishandling verden over, men som ikke ved, hvor de kan gøre det. Derfor har WSPA taget konsekvensen og ændret navn til World Animal Protection. Har bl.a. stoppet masseaflivninger af hunde ”Vi har stoppet masseaflivningerne af hunde på blandt andet Bali og i Bangladesh ved at vaccinere mod rabies. Vi har reddet hundredtusinder af dyr, der er blevet fanget i naturkatastrofer. Vi har sat en stopper for de grusomme bjørnedanse i Grækenland, Tyrkiet og Inden. Og vi arbejder for at give landbrugsdyr bedre forhold. Det arbejde kan vi kun fortsætte, hvis folk støtter os. Og hvis de ikke kender os, kan de heller ikke støtte vores arbejde,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark. Vil stille os stærkere Det nye navn skal med det samme fortælle, hvad organisationen arbejder med. Det skal være klart, præcist og let at huske. De kriterier mener Gitte Buchhave, at navnet World Animal Protection opfylder. ”Det vil være en stor hjælp for os at have et navn, som folk over hele verden genkender. Det vil stille os langt stærkere i arbejdet for at gøre verden til at bedre sted for dyr – og at få andre til at gøre det samme,” siger Gitte Buchhave og fortsætter: ”Sidste år var der næsten 50.000 privatpersoner i Danmark, der gav et økonomisk bidrag til vores arbejde. Vi er meget taknemmelige for, at så mange danskere vil støtte vores arbejde – men der er mange flere dyr, der har brug for vores hjælp, og derfor er vi nødt til at blive ved med at vokse som organisation globalt set. Det tror vi, at det nye navn vil hjælpe os til.” SE VIDEOKLIP om World Animal Protection samt mere om organisationen via links under billedet til højre.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout