Dyreambulance rykker ud 24 gange om dagen

29-04-2013 08:48

Maja Golles

I snit var dyreambulancerne på vejene 24 gange hver dag sidste år.
Copyright Hunden.dk

Der er mange grunde til, at dyreambulancerne kommer på vejene. En svane, der er blevet viklet ind i fiskesnøre eller et rådyr, der er blevet ramt af en bil. Nye tal viser, at dyreambulancerne sidste år var på vejene 8735 gange for at hjælpe dyr i nød. Det er i snit 24 ture om dagen. Dyreambulancerne er et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Falck. Næsten 76.000 opkald til 1812 Langt de fleste ture med dyreambulancerne begynder med en opringning til Dyrenes Vagtcentral 1812. Dyrenes Beskyttelse åbnede den døgnbetjente vagtcentral i sensommeren 2011, hvor man døgnet rundt kan ringe ind, hvis et dyr er i nød og har brug for hjælp. Og danskerne har taget nødnummeret til sig. I 2012 ringede telefonen hos vagtcentralen ikke færre end 75.733 gange. Det er 207 opkald i døgnet. Størstedelen af opkaldene til 1812 handler om katte. I 2012 handlede 12.234 opkald om katte. Nummer to på listen er vilde fugle, som 1812 modtog 8.950 opkald om sidste år, mens 5.063 opkald handlede om hjorte. Fakta: Hvad er Dyrenes Vagtcentral?: Dyrenes Vagtcentral drives af Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Vagtcentral er en døgnåben vagtcentral for dyr i nød. Ser man et dyr, der er i nød, kan man ringe til 1812 og få hjælp. Dyreambulancerne køres i samarbejde med Falck. Kilde: Pressemeddelelse

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout