Bjarke Kirkegaard Nielsen
Bededagsferien er overstået. Vi er gået ind i uge 21, og det betyder, at det nye nummer af HUNDEN kommer ud til alle DKK’s medlemmer i denne uge. Hvad kan man så se frem til at læse i det nye blad? Det får du et svar på her.
Du kan blandt andet læse historien om 91-årige Else Nielsen, der efter et helt liv med hunde, endte på plejehjem og måtte sige farvel til sin sidste hund. Glæden var derfor stor, da hun fik tildelt en besøgshund, og den blev kun større, da det viste sig, at hunde var en newfoundlænder. En race, som har fulgt Else i 40 år.
Universitetshospitalet for Familiedyr ved Københavns Universitet skal kortlægge problemerne med ”jerky”-godbidder. Astrid Gerd Holtet har kigget på godbidderne.
Camille Marie Saugmann Ørbæk, som man også kender fra bloggen her på hunden.dk har skrevet om sine oplevelser på Crufts, hvor hun repræsenterede Danmark i juniorhandling.
Hvordan er reglerne for foto og offentliggørelse af disse egentlig? Vi har kigget på det og giver et overblik i det nye blad. Her er der nok nogle regler, der vil overraske mange.
Der er også blevet plads til et raceportræt i denne måned. Du kan glæde dig til at lære den langhårede collie rigtig godt at kende.
Alt det og meget meget mere, kan du glæde dig til at begrave øjnene i det næste stykke tid.
Og husk, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har en ide til eller et ønske om en artikel