Kasper Larsson
Det spørgsmål har en observant læser stillet videnskab.dk. Men hvordan kan det egentlig være, at den hvide hundelorts æra er forbi? Var det blot en dille? Er hvid ikke længere moderne for den slags – eller hvad skete der med de anderledes farvestrålende fækalier? Hans Henrik Dietz fra Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, LIFE, Københavns Universitet, ler, da han bliver stillet spørgsmålet og mener samtidig, at flere faktorer spiller ind i den hvide lorts forsvindingsnummer. Bevidste hundeejere er en del af forklaringen Den første grund til, at den hvide hundebæs tid er passé er, at hundeejere og gadefejere er blevet bedre til at samle pøllerne op. For 20 år siden var det ikke tit, at man så hundeejeren bukke sig ned og samle hundens efterladenskaber op. I dag er det ganske normalt. – Engang fik hundelorte lov til at ligge længere tid på gaden. Og når de gjorde det, så blev de galdefarvestoffer, som farver lorten brun, skyllet ud af regnen eller bleget af solen. Så blev hundelortene hvide, siger Hans Henrik Dietz til videnskab.dk. Kosten har ændret sig En anden grund til, at pøllerne ikke længere falder i ét med den lyse ende af farvespektret er, at hundenes madvaner har ændret sig. Tidligere fik hundene ofte rester fra bordet, herunder ben og knogler. Knoglerne der blev tygget i stykker, forvandlede sig til en slags hvid cement nede i hundens mave, og det farvede altså bæen hvid. Kilde: Videnskab.dk