Captain America i rørende hyldest til ung helt

21-07-2020 10:20

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Bridger Walker er en seksårig helt, der gerne går gennem ild og vand for sin søster. Det har fået selveste Captain America til at reagere

Copyright Hunden.dk
Privatfoto fra Instagram
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Der findes superhelte på film og så findes der de rigtige superhelte. To af disse har netop fået kontakt med hinanden, da den rigtige helt Bridger Walker modtog en video fra Chris Evans, der har spillet Captain America i flere superheltefilm.

Og hvorfor så denne video?

Da Bridger og hans fireårige lillesøster var ude at lege, kom en aggressiv schæferhund pludselig springende hen imod de to børn. Bridger ville ikke have, der skete hans søster noget, og derfor sprang han ind foran og tog imod den aggressive hunds angreb.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Hvis nogen skulle dø, tænkte jeg, at det skulle være mig, sagde den unge helt efterfølgende til flere medier.

Bridger fik i den grad kærligheden at føle fra hunden, der bed sig fast i hans kind, hvilket resulterede i et sår, der skulle sys med 90 sting under en to timer lang operation.

Denne historie nåede altså Chris Evans, som sendte den video, du kan se herunder. I videoen lover han Bridger et vaskeægte Captain America skjold.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout