Anne Ekenberg
En hund eller en kat i hjemmet er i mange år blevet anset for at være med til at forbedre både den mentale og fysiske sundhed hos børn. Men ifølge en undersøgelse foretaget af den amerikanske non-profit tænketank RAND Corporation er det ikke sandt.
Ingen forskel på familierne
Undersøgelsen analyserede mere end 2.200 børn, som levede i familier med kæledyr i Californien. De blev sammenlignet med 3.000 familier uden hverken hund eller kat.
– Vi kunne ikke finde bevis for, at børn af familier med hund eller kat har det bedre med hensyn til deres mentale og fysiske helbred, siger Layla Parast, som er medforfatter af undersøgelsen og statistikker ved RAND Corporation.
Børn med ADHD og kæledyr
Forskerne fandt dog, at børn fra familier med kæledyr generelt havde bedre helbred, vejede lidt mere og var mere tilbøjelig til at være fysiske aktive sammenlignet med familier uden kæledyr. Og havde familiens barn f. eks. ADHD, hjalp kæledyret barnet til at være bedre til bl.a. at høre bedre efter og derfor generelt have forældre, som var mindre ængstelige på deres barns vegne.
Mange variable
I undersøgelsen tog forskeren højde for variable forhold såsom indkomst, sproglige forudsætninger, uddannelse samt hvilken slags bolig, familien havde. Og når disse forhold blev medtaget og analyseret forsvandt forskellene, og forskerne kunne ikke konkludere, at børn af familier med kæledyr havde et bedre mentalt og fysisk helbred. I alt inddrog forskerne over 100 variable i deres undersøgelse.
Læs mere her: https://www.sciencedaily.com/releases/2017/08/170807120516.htm