Tine Luther
I går eftermiddags blev Slagelse Gymnasium genåbnet efter at bombehunde havde gennemsøgt alle bygninger grundet en bombetrussel. Hundene fandt intet, så kl. 15.00 blev afspærringerne fjernet. En 18-årig mandlig elev blev anholdt på sin bopæl sidst på eftermiddagen og har erkendt, at det var ham, der indtelefonerede bombetruslen. Man formoder, hans handling er udsprunget af uddannelsesmæssige problemer. Manden er sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 266. Kilde: slagelse-gym.dk