Blodhunde mod krybskytter

05-08-2013 13:46
I Congo bruger man blodhunde i kampen mod krybskytteri.
Copyright Hunden.dk
Du kan bl.a. se mere om blodhundene i Congo via hjemmesiden congohounds.gorillacd.org - brug linket nedenfor. (Screendump fra congohounds.gorillacd.org)

Rangere i Virunga Nationalpark i Congo kæmper en indædt kamp mod krybskytter. Et af deres våben er blodhunde, som bruges til at spore krybskytterne, så de kan blive fanget og stillet til ansvar for deres ugerninger. Rangerne arbejder for at redde de udrydningstruede gorillaer og andre vilde dyr. Blodhunde doneret fra USA og Canada Den schweiziske dyrlæge og hundetræner Marlene Zähner, der gennem 20 år har trænet politi-, rednings- og eftersøgningshunde, er med i projektet og træner både hunde og hundeførere. Hundene er doneret af amerikanske og canadiske kenneler – fem stk. indgår i arbejdet i dag. Der var også en sjette hund med i projektet, men den fik desværre mavedrejning og måtte derfor udgå. Den overlevede imidlertid og bor nu i et privat hjem i Nairobi. Hundene ankom til Congo som hvalpe i 2011, og siden deres ankomst har Marlene Zähner rejst jævnligt til Congo for at træne dem og deres førere. SE MERE VIA LINKS UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: Dansk Blodhunde Klubs medlemsblad

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout