Over 700 besøgshundeteams rykker hvert år ud for at sprede glæde til beboere på landets plejecentre- og boliger gennem TrygFondens besøgshundeteams. Og blandt de mange besøgshundeteams og plejepersonalet er der ingen tvivl om, at besøgene gør en forskel for beboerne. De oplever, at besøgene vækker glæde og minder hos beboerne, og at de giver beboerne ekstra nærvær i dagligdagen.
Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden, hvor mere end 300 pleje- og omsorgsmedarbejdere og mere end 400 hundeejere har delt deres oplevelser med ordningen.
Men besøgshundene har også en sidegevinst. Besøgene gavner nemlig også plejepersonalet i velfærden.
8 ud af 10 besøgshundekoordinatorer svarer i undersøgelsen, at også personalet får noget ud af besøgene.
De angiver blandt andet, at besøgene giver personalet gode oplevelser sammen med beboerne, at besøgene er med til at give nærvær og hyggelige stunder, og at hundene giver personalet noget at tale med beboerne om.
Labradoren Sally har en magisk indvirkning
Karina Braagaard Roost er plejehjemsleder på Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor hun på nært hold oplever den positive indvirkning, besøgshundeordningen har på både beboere og personale. Hver uge kommer den otteårige brune labrador Sally og skaber smil og nærvær, og det afspejler sig i plejepersonalets arbejde.
– Vores Sally har en fuldkommen magisk indvirkning på både beboere og personale. Det er næsten helt eventyrligt, når hun kommer løbende ned ad gangen og hilser på alle. Det skaber bare en bølge af store smil blandt alle, og det sætter stemningen for resten af dagen, siger Karina Braagaard Roost, der har været plejehjemsleder på Kongecentret siden juli 2021.
– Jeg kan tydeligt mærke den positive indvirkning, besøgshundeordningen har på mine medarbejdere. Det er jo så vigtigt for os at se vores beboere trives, og der er Sally jo bare fænomenal. Men hun bidrager faktisk også positivt til fællesskabet internt blandt medarbejderne, siger hun.
Et fælles tredje, der bliver en hjælp i arbejdet
Sally har været tilknyttet Kongecentret gennem TrygFonden Besøgshunde siden 2021, og hendes milde og glade væsen bringer ikke kun smil blandt beboere og personale. Personalet oplever nemlig også, at hun skaber et samtalerum, der gavner kontakten mellem personalet og beboerne.
– Sally bliver et slags fælles tredje – noget, man kan samles om og tale om. Hendes tilstedeværelse i sig selv lægger op til flere samtaler, som udover at glæde personalet også bliver en hjælp i arbejdet. Det gælder særligt de demensramte, der har udfordringer med deres sprog. Der oplever vi bare, at hunde har en helt særlig evne til at skabe kontakt, og det har stor betydning for personalet i det daglige, siger Karina Braagaard Roost.
De pårørende til beboerne på Kongecentret får også glæde af besøgshundeordningen.
– Hundebesøgene er også en samtalestarter imellem beboere og pårørende. Mange fortæller vidt og bredt om Sally, når deres familier kommer på besøg. Og det varmer familiernes hjerter og giver dem noget at tale om. Jeg har ikke mødt en eneste pårørende, der ikke synes, besøgshundeordningen er helt fantastisk, siger Karina Braagaard Roost.
Rosa er ikke blot et kæledyr, men et levende hjælpemiddel, der har givet hendes ejer friheden og meningen med livet tilbage. Den lille Pomeranian gør som psykiatrisk servicehund en verden til forskel i alt fra supermarkedet til nattesøvnen.
Bichon havanaiseren Tesla har sat poteaftryk langt ud over sin lille størrelse både som lydighedsstjerne, certificeret servicehund og elsket følgesvend i hverdagen. Hun er en sand ener, der mestrer alt fra dog dancing til plejehjemsbesøg og altid med en logrende hale.
En servicehund skal skabe tryghed og støtte sin ejer, men det er ikke altid virkeligheden. DR-programmet "Kontant" har undersøgt en branche, der mangler regler og kontrol.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund