Karin Roth
Min servicehund har givet mig en mening med livet.
For mig er mine hunde alt – hele mit liv og dem, jeg elsker allermest.
Jeg har to Pomeranians: Alma på 12 år og Rosa på 4,5 år.
Rosa er min psykiatriske servicehund, og hun gør en kæmpe forskel hver eneste dag. Hun er med mig overalt – blandt andre mennesker, i supermarkedet, hos lægen, på hospitalet, på restaurant – ja, faktisk over det hele
Rosa er grunden til, at jeg kan leve et helt normalt liv som alle andre. Jeg har hende “bare” ved min side hele tiden for at kunne klare hverdagen – ligesom nogle har brug for en stok eller en rollator. Mit hjælpemiddel er levende, og vi har en helt særlig kontakt.
Når uroen kommer snigende, kan Rosa fornemme det med det samme, og straks er hun ved min side. Det kan være i alle situationer – både ude og hjemme.
Efter jeg fik Rosa godkendt, er mine støttetimer i hjemmet faldet. Jeg går nu selv ud og handler og tager selv til lægen. Jeg har stadig brug for hjælp til tandlægebesøg og hospitalsaftaler, men jeg får mere og mere mod på at klare det selv.
Rosa har de fineste øjne, og vi kan have meget lang øjenkontakt ad gangen. Jeg fornemmer, at jeg kan kigge helt ind i hendes sjæl og suge alt det gode og rolige i hende over i min egen krop.
Min nattesøvn er også blevet bedre. Rosa foretrækker at ligge i sin hundekurv på gulvet ved siden af min seng, men når jeg er urolig og ikke kan finde ro, tager jeg hende op. Så ligger jeg og nusser hendes lange pels og lytter til hendes rolige vejrtrækning – og til tider hendes små snorkelyde – som gør mig rolig.
Faktisk betyder Rosa, at jeg 8 ud af 10 gange ikke behøver at tage en beroligende pille for at kunne sove.
Rosa er en hund med masser af energi, men så snart jeg tager hendes vest frem, skifter hun fuldstændigt. Hun ved, at nu skal hun arbejde. Måske skal hun ligge stille på en restaurant i to timer uden at foretage sig andet end at sikre, at jeg har det godt. Eller måske skal jeg til en undersøgelse eller behandling, hvor noget helt andet kræves af hende. Hun er simpelthen en engel sendt ned på jorden til mig.
Jeg har valgt at have en lille servicehund, fordi det passer bedst til mig. Jeg synes, det er en stor fordel, at hun kan ligge på min mave eller mit bryst, når jeg får taget blodprøver eller er ved tandlægen.
Rosa er en egentrænet servicehund. Det vil sige, at jeg selv har købt og valgt hende og derefter fundet en træner med speciale i servicehunde, som har hjulpet med træningen og certificeringen.
Personligt synes jeg, det er vigtigt, at båndet mellem hund og ejer er så stærkt som muligt. Det oplever jeg, det bliver, når hunden bor og vokser op hos brugeren, samtidig med at der er en professionel træner tilknyttet.
Min ældre hund Alma har også været servicehund. Hun er ligeledes egentrænet, men er nu gået på en velfortjent pension efter fem år som servicehund.
Artiklen er skrevet af Karin Roth – tusind tak for den søde fortælling! Har du noget på hjerte, som du tænker kunne have potentiale på hunden.dk? Så er du meget velkommen til at kontakte os på rin@wiegaarden.dk Hold øje med siden, da der er flere brugerartikler og portrætter af hundefolk og deres liv med de firbenede på vej.
