Bjarke Kirkegaard Nielsen
Siden tirsdag har det norske Mattilsynet modtaget melding om seks nye hunde, der er ramt af blodig diarré. En af de seks er død. Ifølge NRK skulle denne hund stamme fra Akershus.
Med de nye tilfælde er alle Fylker / provinser i Norge ramt af sygdommen.
Veterinærinstituttet har nu obduceret 15 hunde. Af de 15 havde 12 bakterien providencia alcalifaciens i sig.
Instituttet vil inde kommende dage undersøge bakterien og hvilken betydning den kan have for sygdommen.
I en spørgeskemaundersøgelse blandt dyrlæger i Norge meldes der om flere end 170 tilfælde af blodig diarré siden 1. august.