Bjarke Kirkegaard Nielsen
Fredag blev den norske hundeverden rystet endnu engang. Indtil da var det officielle dødstal i Norge på omkring 25 hunde.
Men en analyse af spørgeskemaer sendt ud til dyrlæger har nu ændret det tal radikalt. Nu er tallet steget til 43 hunde, og der er endnu ikke styr på, hvad sygdommen skyldes.
Dog holder man fast i, at det ikke ser ud til, at nogle racer er hårdere ramt end andre. Indtil videre har man konstateret sygdommen i over 90 racer.
Der er heller ingen fællestræk i alder og kontakt med andre hunde. Da hele Norge er ramt, menes der heller ikke at være en sammenhæng mellem udbrud og område, selvom den østlige del af landet må siges at være hårdest ramt.
På det opdaterede kort herunder kan du ved at trykke på ikonerne se, hvor mange syge og døde hunde, der er i hver provins i Norge.